Voksenlærlinge skaffer virksomhederne arbejdskraft

Der er brug for ro om en effektiv ordning.

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en omfattende analyse af tilskudsordningen til voksenlærlinge, og sår tvivl om ordningen.

I 1997 blev ordningen udvidet med adgang til at virksomhederne kunne få løntilskud, når uddannelsesaftaler blev indgået på områder med mangel på arbejdskraft.

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen:

”Folketinget må nu skabe permanent ro om en ordning, der har levet et omtumlet liv.

Al erfaring viser, at løntilskuddet til voksenlærlinge er et meget stærkt virkende instrument i indsatsen for at afhjælpe virksomhedernes aktuelle mangel på arbejdskraft.

Voksenlærlingeordningen er for mange virksomheder den eneste adgangsvej til på kort sigt at skaffe sig medarbejdere med faglærte kompetencer.

Virksomhederne må nu få ro til at kunne disponere langsigtet og samfundet må understøtte, at personer på arbejdsmarkedet flytter sig derhen, hvor behovene for arbejdskraft er størst.

Det er en samfundsopgave at afhjælpe manglen på arbejdskraft, så vækst og velstand kan øges.”

Arbejdsmarked
17. september 2008
KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
LINKS
Beskæftigelses­ministeriets pressemeddelelse