Fortsæt reformarbejdet med uformindsket styrke

Administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening

Giver den seneste tids krise med overophedede finansmarkeder arbejdsmarkedsreformen kolde fødder? Det spørgsmål har været ivrigt debatteret i de senere uger, fordi mange ser en logik i, at en generel økonomisk krise med lav vækst vil betyde færre ansættelser og dermed faldende behov for arbejdskraft. Ergo – fortsætter logikken – er det fortsatte behov for arbejdsmarkedsreformer vel ikke længere til stede?

Det er ikke korrekt. Behovet for arbejdsmarkedsreformer er i allerhøjeste grad stadig presserende - finanskrise eller ej. Danmarks demografiske udvikling er kendt, og den skifter ikke form efter de økonomiske konjunkturer. Det er fortsat en kendsgerning, at der om 25 år kun vil være halvanden voksen til at forsørge hver person uden for den arbejdsdygtige alder. I dag er der to voksne om samme forsørgelse. Når man dertil lægger, at hver fjerde i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse på trods af de senere års kraftige beskæftigelsesfremgang, står det klart, at behovet for reformer af arbejdsmarkedet er tvingende nødvendigt.

Frygten for, at det ikke vil være muligt at finansiere velfærdssamfundet i fremtiden, har hidtil fået alle partier til at slutte op om reformer. Det siger sig selv, at får vi mindre vækst i nogle år, så vil det kun gøre forsørgelsesproblemet større.

Efter alt at dømme står vi overfor sådan en konjunkturændring med mindre vækst de næste par år. Det har vi været ude for før. Men fordi verden har ændret sig på en række afgørende punkter, vil konjunkturskiftet få et andet forløb og andre konsekvenser end tidligere. Recessionens betydning for ledigheden vil blive begrænset i forhold til, hvad vi tidligere har set, og det er flere årsager til:

For en generation siden havde vi et meget stivere arbejdsmarked, end det vi kender i dag. Det viste sig bl.a. ved en lavere faglig mobilitet, som betød, at svigtende afsætning i én branche ikke fik medarbejdere til at flytte over til andre brancher. I dag er det langt mere almindeligt, at medarbejdere på tværs af faggrænser søger derhen, hvor der er størst brug for dem.

Mange danske virksomheder gør sig i dag stærkt gældende på eksportmarkederne. Det har betydet, at danske lønninger ikke er eksploderede, selv om virksomhederne mangler medarbejdere. Her er det verdensmarkedet, der fastsætter prisen, og kan man ikke skaffe medarbejdere, der kan leve op til den pris, må man sige nej til ordren. En konsekvens som rigtig mange danske virksomheder måttet tage og stadig tager.

På præcis samme måde vil en økonomisk nedgang give større udslag på lønstigningerne end på ledigheden. Verdensmarkedet er tilstrækkeligt stort til at aftage danske varer, hvis vi bare kan levere til de priser markedet sætter. Fordi vi gennem de seneste årtier har fået udviklet et mere fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked ved vi, at det står langt bedre rustet til konjunkturmodgang, så ledigheden slet ikke vil antage de dimensioner, der er set under tilsvarende økonomiske nedture.

En stor del af udviklingen på arbejdsmarkedet er igangsat via reformer, hver gang med positivt udkomme for alle parter. Derfor er reformer, der sigter mod at gøre arbejdsmarkedet mere dynamisk stadig svaret på de udfordringer, de ændrede konjunkturer stiller i udsigt.

Bragt i ErhvervsBladet 30.10.2008