Antallet af praktikpladssøgende fortsat lavt

Der er fortsat gode muligheder for at tilbyde de unge en erhvervsuddannelse.

En lille stigning i antallet af praktikpladssøgende i perioden august til september 2008 ændrer ikke på, at niveauet fortsat er rekordlavt.

Antallet af praktikpladssøgende er med 3.362 søgende 10 pct. lavere end tilsvarende periode sidste år. Sammenholdt hermed forekommer der et mindre fald i antallet af praktikpladser. Med 27.545 indgåede aftaler er der tale om et lille fald svarende til 6 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Søgemønsteret ligner samme periode i 2007, hvor antallet af praktikpladssøgende steg fra august til september. I 2007 faldt antallet af praktikpladssøgende atter markant for oktober og de resterende måneder af året.

Konsulent Karen Roiy:

”De unge har stadig rigtig gode muligheder for at få en erhvervsuddannelse. Det viser det fortsat historisk lave niveau af praktikpladssøgende. Der er for tiden derfor ingen grund til bekymring for praktikpladssituationen, og antallet af søgende kan endog vise sig at falde igen fra næste måned.”

Uddannelse
21. november 2008
KONTAKT
LINKS
EUD praktikplads­situationen september 2008