Den danske model klarede eksamen

EF-Domstolen har i en afgørelse godkendt den danske model, hvor vi gennemfører direktiver via kollektive overenskomster.

Kollektive overenskomster kan også omfatte lønmodtagere, der ikke er medlemmer af fagforeningerne, har EF-Domstolen fastslået.

Sagen vedrørte et direktiv om ansættelsesbeviser, men udtalelserne om anvendelse af kollektive overenskomster er generel.

Ansættelsesretschef Flemming Dreesen udtaler:

”Resultatet er ikke overraskende, men er naturligvis velkommen.

Det er et meget vigtigt signal, som arbejdsmarkedets parter modtager fra EF-Domstolen i kølvandet på navnlig den svenske sag om konfliktretten.

Det er positivt, også at EF-Domstolen udtaler sig så generelt, at afgørelsen har principiel betydning.

Kollektive overenskomster – også med gennemførelse af direktiver – er en vigtig brik i den danske model. Domstolen har nu slået fast, at en overenskomst gælder for alle ansatte, uanset organisationsforhold, så der ikke gælder forskellige regler.”

Personale og administration
18. december 2008
KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk