Arbejdsmarkedet skal være parat til næste opsving

Af direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Krisen forstærker de store balanceproblemer i dansk økonomi. Sikringen af fremtidens velfærd og velstand er sat på pause, og hvis den pause skal blive så kort som mulig har beskæftigelsespolitikken to hovedopgaver: Her og nu skal virksomhederne opmuntres til at gribe og udnytte hver eneste jobmulighed, som de ser den mindste mulighed for. Og arbejdsmarkedet skal holdes klar til at understøtte en ny økonomisk fremgang.

Det er arbejdsgivernes melding til regeringen på det økonomiske arbejdsmøde på Coloplast i Nivå fredag den 20. februar.

På trods af stigningen i ledigheden er arbejdsmarkedet stadig karakteriseret af, at der hver måned skal besættes titusinder af jobs, når medarbejderne cirkulerer mellem virksomhederne. Private virksomheder og ikke mindst kommuner og regioner melder fortsat om mange ubesatte jobs.

Det stiller helt konkrete krav til beskæftigelsespolitikken. For det første skal det offentlige beskæftigelsessystem med jobcentrene i spidsen anstrenge sig til det yderste for hurtigt at få ledige jobs besat med ledige personer. For det andet skal der gøres en skærpet indsats for at sikre ledige præcis den opkvalificering, der matcher kravene i de ubesatte stillinger.

Grundlæggende er det danske arbejdsmarked samlet set fortsat karakteriseret af en historisk lav ledighed.

Men selvom der indtræffer en periode med betydelig stigning i ledigheden, kan der ikke ses stort på arbejdsmarkedets særlige styrker. Det danske arbejdsmarked er karakteriseret af en fleksibilitet, der sikrer, at virksomheder og medarbejdere hastigt kan tilpasse sig de muligheder, der opstår for afsætning og beskæftigelse. Der er tale om den fleksibilitet og dynamik, der er årsagen til, at Danmark gennem en årrække har haft en langt lavere ledighed end de fleste andre europæiske lande.

Det er en fleksibilitet, der er opnået gennem overenskomsterne og styrket gennem mange års og mange reformers tilpasning af arbejdsmarkedspolitikken, herunder dagpenge- og kontanthjælpssystemet samt en udvikling af aktiveringssystemets tilbud og krav til de ledige.

Det er afgørende, at vi ikke i kortsigtede forsøg på at afbøde en stigning i ledigheden svækker arbejdsmarkedets effektivitet. Vi må ikke gentage 1970’ernes og 1980’ernes fejltagelser. Her blev arbejdsløshed forsøgt bekæmpet gennem en skadelig arbejdsmarkedspolitik, som dels øgede beskæftigelsen i den offentlige sektor og dels begrænsede arbejdsstyrken gennem tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (f.eks. efterløn), længere dagpengeperioder, orlovsordninger mv.

Sådanne ordninger medfører belastende offentlige udgifter, men det er langt mere alvorligt, at den slags ordninger svækker arbejdsmarkedets muligheder for at efterkomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Og behovet for arbejdskraft vil vise sig i takt med et nyt økonomisk opsving, men også i takt med, at den befolkningsmæssige udvikling indebærer, at der er færre og færre personer til rådighed for arbejdsmarkedet. Når den aktuelle krise er overvundet, vil behovet for reelle reformer på arbejdsmarkedet vise sig at være fuldt ud så presserende som før den øjeblikkelige konjunkturvending.

Så udfordringen til regering og folketing i den aktuelle situation er for det første at sikre, at alle ledige jobs besættes hurtigst muligt og for det andet at holde arbejdsmarkedet usvækket parat til at levere den arbejdskraft, der fremadrettet vil vise sig behov for.

Bragt i Berlingske Tidende 18. februar 2009