Den lille forskel er blevet mindre

Af chefkonsulent Lise Bardenfleth, DA

Kvinder og mænd ligner hinanden mere og mere. I hvert fald hvad angår adfærd på arbejdsmarkedet. Når talen falder på arbejdstid, deltagelse i husarbejdet, og i antallet af jobskift er det svært at få øje på forskellene.
Livslang ansættelse eller samme arbejdsplads gennem hele livet er ikke danskernes kop the. Jobmæssig mobilitet har været kendetegnende for mænd gennem lang tid, men nu viser nye tal fra DA’s blad Agenda, at samme mobilitet også er blevet en del af kvindernes karriere. Faktisk er gruppen af yngre kvinder mellem 26 og 30 år mere mobile end jævnaldrende mænd.

Tallene viser, at mens yngre mænd skiftede job oftere end yngre kvinder i 1996, så var situationen 10 år senere den omvendte: Med gennemsnitligt fire år mellem hvert jobskifte bliver kvinderne nu en anelse kortere i jobbet, end deres mandlige kolleger.

Kvinder dropper deltid
Deltidsarbejde var i 1980’erne udbredt i den både den private og især i den offentlige sektor – blandt kvinder altså. Knapt en tredjedel eller 32 pct. af den kvindelige arbejdsstyrke var i 1986 ansat på deltid (under 27/29 timer om ugen). Samme år var under fem pct. af den mandlige arbejdsstyrke beskæftiget i en deltidsstilling. Et kæmpegab som tyve år senere er stort set udlignet: I 2006 er antallet af mænd på deltid steget en smule, mens kvinder på deltid samme år nu kun udgør seks pct. En stor forskel er blevet til en mikroskopisk. Og forskellen på mænds og kvinders valg af deltid på blot et enkelt procentpoint vidner om, at mænd og kvinder ligner hinanden, hvad angår andelen på deltidsarbejde. Er der derimod tale om nedsat arbejdstid (mellem 29 timer og fuld tid), er billedet stadig domineret af kvinder især i den offentlige sektor.

Børn ændrer ikke væsentligt på arbejdslivet
At få børn er en skelsættende begivenhed i familien, og tidligere vendte den begivenhed da også op og ned på kvinders rolle på arbejdsmarkedet. Men sådan er det ikke på dagens arbejdsmarked. Når kvinder får børn, sker der overraskende små ændringer i måden at arbejde på. Det er bemærkelsesværdigt nok i livsfasen fra 25 -44 år, hvor flest stifter familie, at beskæftigede arbejder mest, mens antallet af arbejdstimer falder, når børnene er blevet større. Bemærkelsesværdigt – ja, men også et vidnesbyrd om, at nutidens arbejdspladser giver rammer, der kan rumme familiehensyn.

Forskelle indsnævres – også derhjemme

Der er stadig forskel i den tid, mænd og kvinder anvender på praktisk arbejde i hjemmet – men også den er blevet mærkbart mindre. DA’s ArbejdsMarkedsRapport har opgjort, at kvinder tilbage i 1960’erne arbejdede årligt 769 timer mere i hjemmet end mænd – i dette årti er forskellen nu blot 288 timer om året. Omfanget af mænds husarbejde er altså steget markant i perioden, hvorimod kvinders har været konstant faldende.

Tendensen er klar – der er større og større sammenfald mellem kvinders og mænds adfærd på arbejdsmarkedet. Men på et område er forskellen stadig udtalt: Det offentlige arbejdsmarked er stadig tæt besat med kvinder i alle stillingstyper.

Der er også stadig stor forskel på de to køns valg af uddannelse. Om tendensen til at mænd og kvinder har mere ens adfærd i de job, de nu engang har valgt, også fører til mere ens valg af job, er for tidligt at sige. Men der er ingen tvivl om, at et mindre kønsopdelt valg af uddannelse og valg af branche vil komme ligestillingen til gode.

Bragt i ErhvervsBladet d. 20. februar 2009