Fleksibiliteten hjælper os igennem krisen

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

DA’s blad Agenda fastslog for nyligt, at jobomsætningen stadig er meget høj i Danmark: Hver tredje, der mistede jobbet i november sidste år, fik arbejde igen, inden der var gået fire uger. Samtidig har Danmarks Statistik opgjort ledigheden i februar 2009 til at udgøre 2,5 pct. af arbejdsstyrken, hvor den i samme måned for bare fem år siden var mere ned dobbelt så høj nemlig 6,0 pct. Alligevel manes der nu spøgelser frem, som er ude af proportion med krisens omfang.

”Ledigheden eksploderer” og ”Ledigheden fortsætter i raketfart” er blot to eksempler på ildevarslende avisoverskrifter i kølvandet på offentliggørelsen af de nyeste ledighedstal. At ledigheden stiger er et uomgængeligt faktum, men at tale om eksplosioner i forbindelse med de seneste stigninger er ude af proportion. Det er ikke engang et år siden, at Danmarks ledighed skrabede bunden og i flere måneder holdt sig nede på blot 1,7 pct. Så det er altså fra dette exceptionelt lave udgangspunkt, vi må se på omfanget af den nuværende ledighed.

Det er ikke første gang, Danmark skal vende en stigende ledighedskurve – langt fra. Tilbage i slutningen af 1980’erne f.eks. var ledighedsprocenter på næsten 10 pct. ikke et særsyn. Men de forløbne år har vi tunet det danske arbejdsmarked til at kunne reagere hurtigt og fleksibelt, når konjunkturerne har stillet krav om det. Så vi hverken kan eller behøver at reparere nutidens udfordringer med fortidens værktøjer. Faktisk er Danmarks værktøjskasse så velanskrevet i Europa, at flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, har meldt ud, at Danmark står bedst rustet til at kunne vende det nuværende fald i beskæftigelsen.

Og hvad er det så, der gør, at Danmark har førertrøjen, når det gælder om at få ledige i arbejde?
Ja, særlig dansk lyder begrebet ’flexicurity’ jo ikke. Det er en sammentrækning af flexibility og sercurity og dækker over en fleksibel regulering af arbejdsmarkedet med hensyn til opsigelsesvarsler og arbejdstidens tilrettelæggelse ved et udviklet socialt sikringssystem og ved en aktiv beskæftigelsespolitik, der tilsammen sikrer en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke. Eller sagt lidt kortere: Det danske arbejdsmarked er mere dynamisk end andre europæiske landes, fordi vi har muligheder for hurtigere til både at afskedige og ansætte folk. Arbejdsgiverne kan nemmere tilpasse antallet af medarbejdere til markedets muligheder end i andre europæiske lande, men til gengæld kan folk også hurtigere finde nyt arbejde igen.

Oveni er den danske arbejdsstyrke kendetegnet ved stor omstillingsparathed både fra arbejdstager og arbejdsgiver. Mange af de ledige kan ikke forvente at finde beskæftigelse inden for deres oprindelige fagområde, men må være indstillet på at vejen tilbage til et arbejde går via brancheskift eller efteruddannelse, så der sker en opkvalificering i forhold behovene på det fremtidige arbejdsmarked.

Krisen har allerede kaldt på en række politiske initiativer, der både har været nødvendige og rettidige. Det er givet, at vi ikke er færdige med at håndtere krisen politisk, men det er af afgørende betydning, at vi forstår, hvad der er styrken i det danske samfund. Den fleksibilitet, vi har opbygget på arbejdsmarkedet vil for det første føre os igennem krisen med færre skrammer end andre lande, og den vil samtidig betyde, at vi står helt parate, når de globale konjunkturer vender.

Bragt i ErhvervsBladet d. 21. april 2009