Kommunal udannelsesgaranti skal fastholdes

Af direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Selv om der er bred politisk enighed om, at så mange unge som muligt skal have en uddannelse, så lykkes det ikke i tilstrækkelig grad. Helt konkret er det ambitionen for et bredt flertal i Folketinget, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en ungdomsuddannelse – og det er en helt afgørende opgave at løse, hvis Danmark skal kunne opretholde velfærden når de store årgange går på pension. Men det er kun muligt, hvis det kommunale skolesystem sikrer alle børn og unge kompetencer, der gør det muligt for dem at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I skolen skal børnene lære at læse og regne og have en forståelse for naturfag. Det er kommunernes ansvar at det sker, men PISA-studierne afslører, at mellem 15-20 procent af eleverne forlader folkeskolen uden de tilstrækkelige færdigheder. Der er klar bedring at spore i de yngste klassetrin i folkeskolen, men stadig et stort behov for yderlige forbedring. Derfor er der brug for, at Folketinget følger sin ambition op, og sikrer sig, at kommunerne lever op til den kommunale uddannelsesgaranti, der muliggør opfyldelsen af 95 procent målsætningen. Et utilfredsstillende forløb i grundskolen, må ikke føre til en uddannelsesmæssig blindgyde for den enkelte.

Ca. 95 pct. af alle unge påbegynder en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, men et markant frafald, særligt på erhvervsuddannelserne, betyder at mange unge aldrig afslutter en ungdomsuddannelse. Og det går ikke fremad. Seneste målinger viser, at alene 84 pct. af 9. klasseårgangen fra 2007 forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skal 95 procent målsætningen indfries skal kommunerne holdes fast i den kommunale uddannelsesgaranti til de unge. En uddannelsesgaranti, som skal sikre at de unge er rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Og netop det krav tog DA med på Globaliseringsrådets møde den 17. juni. I den forbindelse skal det medtænkes, at boglige færdigheder ikke gør det alene, når man skal igennem det danske uddannelsessystem. Desværre hører vi nu fra gymnasier og erhvervsskoler, at alt for mange mangler kundskaber eller sociale færdigheder, som også er nødvendige forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse.

Mange steder i ungdomsuddannelsessystemet forsøger man at rette op på svaghederne fra grundskolen. På erhvervsskolerne gøres en stor indsats gennem særligt tilpassede uddannelsesforløb, mentorstøtte mv. for at hjælpe flere igennem. Men stadigvæk er det omkring 30 procent af de unge, der starter en erhvervsuddannelse, som falder fra inden de er kommet igennem det først halve år. Også i de gymnasiale uddannelser er der et betydeligt frafald.

Dem, der permanent falder fra, får mere end vanskeligt ved at klare sig godt på det danske arbejdsmarked og de er i betydelig risiko for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet.

Hvordan løser vi udfordringen? Kunne vi ikke bare sænke niveauet i erhvervsuddannelserne og i gymnasiet, så alle uanset forudsætninger kan gennemføre en ungdomsuddannelse? Nej, vel? Det ville være en rigtig dårlig ide.

De mindst 95 procent, som vi alle ønsker skal tage en ungdomsuddannelse, skal være med til at sikre det danske velfærdssamfund. Og det kræver, at danske unge kan klare sig i konkurrencen med de bedste unge i den globale økonomi, uanset om deres ungdomsuddannelse peger direkte mod arbejdsmarkedet eller teoretisk videreuddannelse.

Den eneste vej frem er derfor, at gøre flere i stand til at tage en uddannelse med et relevant indhold.

Den rigtige løsning er derfor at holde kommunerne fast i, at de skal leve op til uddannelsesgarantien, så de unge får de nødvendige kompetencer i grundskolen. Der er allerede mange positive initiativer i gang i folkeskolen, men denne indsats skal styrkes, så flere kommer med. Her kan der hentes bidrag fra bedre anvendelse af 10. Klasse, ungdomsskole, produktionsskoler, bedre vejledning og meget mere.

Sammen med regeringen og folketinget har arbejdsmarkedets parter påtaget sig en vigtig fælles indsats for at sikre, at der er tilstrækkeligt mange uddannelsespladser til de unge, der forlader grundskolen. Den næste store opgave er kommunernes. Kommunerne må give os garanti for, at de lever op til deres ansvar for at de unge får de kvalifikationer, der er nødvendige, for at de kan komme videre i uddannelsessystemet.

Bragt i Berlingske Tidende 30. juni 2009