Offentlig jobfest truer velstanden

Den offentlige beskæftigelse vokser eksplosivt, selv om de offentlige finanser er under pres.

Ifølge Danmarks Statistik steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service 3,1 pct. i tredje kvartal 2009 i forhold til det tilsvarende kvartal året før.

I staten er der ansat 3.700 flere, i regionerne er stigningen på 4.700 fuldtidsbeskæftigede, mens beskæftigelsen i den kommunale sektor er steget med 14.000.

Direktør Henrik Bach Mortensen

”Arbejdsstyrken fosser ind i den offentlige sektor, der aldrig har haft så mange ansatte, som den har nu. Udvidelsen af beskæftigelsen sker inden for alle grene af den offentlige sektor, og det er stærkt bekymrende, at der i en krisetid for dansk økonomi ikke er større forståelse for fremtidens udfordringer.

Fundamentet for den danske velstand og velfærd skabes i den private sektor. Kommuner, regioner og stat er nødt til at indse, at det er væksten i den private sektor som skaber mulighederne for at, at den offentlige sektor overhovedet kan levere en velfærdservice til borgerne.

Derfor nytter det ikke, at den offentlige sektor holder jobfest for lånte penge, samtidig med at den svækker grundlaget for vores fremtidige velstand”.

Arbejdsmarked
23. marts 2010
KONTAKT
LINKS
Danmarks Statistiks opgørelse