Bedre modtagelse af arbejdskraft

Regeringen har fremlagt konkrete forslag, der skal sikre bedre modtagelse og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft fra udlandet

Regeringen har i dag efter afslutningen af mødet i Vækstforum fremlagt forslag, der skal styrke integration og fastholdelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Forslagene tager sigte på at få de gældende principper for udenlandsk arbejdskraft til at fungere mere smidigt og hensigtsmæssigt.

Det foreslås bl.a.:

  • At der laves vejledningspakker til udenlandske studerende, arbejdstagere og deres medfølgende familie. De skal give et samlet overblik over mulighederne for at studere, arbejde og bo i Danmark.
  • Etablering af fysiske ”one stop shops” i København, Århus, Odense og Ålborg. Udenlandske arbejdstagere skal ved at henvende sig et sted kunne få vejledning og offentlig service på tvær af myndigheder.
  • Digital indgang til ”myndighedsdanmark”. Det er målet, at virksomheder og udenlandsk arbejdstagere skal have en samlet digital indgang til at søge om offentlig service og nødvendige tilladelser.

Direktør Henrik Bach Mortensen:

”At tiltrække og fastholde kvalificerede udlændige er en del af løsningen, når vi taler om de store udfordringer for det danske samfund. Det er derfor rigtig godt, at regeringen med disse konkrete og praktiske forslag optimerer de rutiner, som gælder for modtagelsen af udenlandsk arbejdskraft.

Forslagene vil gøre det nemmere for de udlændinge, som der er bred enighed i Folketinget om, at vi har brug for”.

Arbejdsmarked
16. april 2010
KONTAKT
LINKS
Regeringens pressemeddelelse