Løkke: Velstand kan kun komme fra private virksomheder

Statsministerens åbningstale skærer ud i pap, at samfundets velstand kun kan komme fra vækst i de private virksomheder.

Vækst og velstand skal komme fra de private virksomheder, mens sunde offentlige finanser er den klippegrund, væksten skal bygge på, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i Folketingets åbningstale i dag.

Statsministeren bebudede omlægning af praktikpladspræmien, hvor loftet hæves fra 50.000 til 70.000 kr.

Adm. dir. Jørn Neergaard Larsen:

”Det er befriende godt at høre statsministeren skære ud i pap, at samfundets velstand kun kan komme fra vækst i de private virksomheder.

Og vi er også fuldstændig enige i, at sunde offentlige finanser er den klippegrund, væksten skal bygge på.

Dansk politik er imidlertid ikke så enkel, at en mindretalsregerings vision uden videre bliver omsat i handling, og derfor er vi nødt til at advare om, at væksten i den private sektor så langt øjet rækker er begrænset af den alt for store vækst, der har været i den offentlige sektor - og også fortsætter i år.

Danmark er det land i verden, der har de højeste offentlige udgifter og derfor er det også rigtig godt, at regeringen nu lægger op til et opgør med, at stadig flere danskere er på livslang overførselsindkomst i form af førtidspension og fleksjob.

Krisen har sendt store regninger til de private virksomheder. Udgifterne til praktikpladspræmier er blevet meget voldsomme og hver gang vi løfter omkostningerne, så forringer vi konkurrenceevne og beskæftigelse”.

Arbejdsmarked
5. oktober 2010
KONTAKT
LINKS
Statsministerens åbningstale