Dansk Arbejdsgiverforening, Lederne og SALA har den 24. november 2010 svaret Arbejdsmarkedsstyrelsen i sagen om

Høring om lovforslag om ny refusionsmodel

Arbejdsmarkedsstyrelsen har den 17. november 2010 sendt et udkast til forslag til lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.) til høring i BER.

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet (DA, Lederne og SALA) har i den anledning følgende bemærkninger:

Danmark står over for en række meget store udfordringer både på kort sigt og i løbet af de kommende årtier. Den økonomiske krise har resulteret i et meget stort underskud på de offentlige finanser, vækstudsigterne for dansk økonomi er meget dårlige ikke mindst på grund af meget store demografiske udfordringer, og på lang sigt er der en stor ubalance mellem offentlige udgifter og indtægter.

Det er helt nødvendigt med en stram genopretningsplan. Aftalen om finansloven afspejler dette. Det er klart, at virksomhederne gerne havde set flere reformer, der kan øge arbejdskraftudbuddet, herunder en effektivisering af den offentlige sektor.

Arbejdsgiversiden kan støtte bestræbelserne på at øge kommunernes økonomiske ansvar for, om ledige kommer i job og målrette brugen af tilbud i den aktive beskæftigelsesindsats til de redskaber med den største effekt. Arbejdsgiversiden skal på den baggrund anbefale, at der tages initiativ til mere detaljeret at afdække, hvilke typer af indsatser der har effekt over for forskellige målgrupper.

Det bør endvidere være en central opgave for både beskæftigelsesregioner og Arbejdsmarkedsstyrelsen at formidle denne viden om effekter videre til jobcentre og de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, således at der tilvejebringes et bedre grundlag for at dimensionere indsatsen.

Efter arbejdsgiversidens opfattelse indebærer den stramme opdeling ved refusion for forsørgerydelsen mellem ordinære uddannelser og andre tilbud om vej-ledning og opkvalificering en risiko for, at elementer i den tænkning, der ligger bag ved trappemodellen sættes over styr.

Den foreslåede model for refusion for forsørgerydelsen betyder, at der bliver forskellig refusion for de forskellige tilbud i de enkelte trin på trappen. Det vil alt andet lige tilskynde jobcentrene til i mindre omfang at bruge de elementer, hvor der ydes den laveste refusion. Det betyder f.eks., at et afklarende forløb forud for et tilbud om virksomhedspraktik eller løntilskud med stor sandsynlighed vil falde bort. Hermed er der risiko for, at især ledige med de svageste forudsætninger vil komme ud på virksomhederne uden, at der på forhånd er fastsat et klart endemål for opholdet på virksomheden.

Hertil kommer, at det næppe vil være befordrende for et større engagement fra virksomhederne for at deltage i beskæftigelsesindsatsen, hvis virksomhederne oplever at få ledige i praktik eller løntilskud, uden at forventningerne er gensidigt afstemt mellem virksomhed, den enkelte ledige og jobcentret.

Arbejdsgiversiden skal på den baggrund anbefale, at et kombineret forløb med et klart jobmål, svarende til jobpakkerne, i refusionsmæssig sammenhæng bliver betragtet som et samlet virksomhedsrettet forløb, der udløser den forhøjede refusion for forsørgerydelser. Der kan eventuelt fastsættes en begrænsning på varigheden af et afklarende forløb, der kan medgå til den høje refusion for forsørgerydelsen.

KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
Publiceret:
26. november 2010