Danskerne skal arbejde mere, men kun hvis de er i stand til det

Den 25. januar fremlagde regeringen en tilbagetrækningsreform, hvor det klart fremgik at efterlønnen for fleksjobbere - ”fleksydelse” - skal afvikles sideløbende med efterlønnen. Den 11. februar er det blevet en nyhed.

Chefkonsulent Erik Simonsen:

”Efterlønsordningen for fleksjobbere er skabt som en parallel til efterlønnen, og skal naturligvis afvikles parallelt med efterlønnen. Ellers sætter man hele fleksjobordningen på spil, fordi den vil komme til at passe endnu dårligere til strukturerne på almindelige arbejdsmarked.

Næsten 400.000 personer med handicap eller længerevarende helbredsproblemer er beskæftiget. Ca. 20 pct. heraf er ansat på særlige vilkår – primært i fleksjob.

Ca. 300.000 mennesker arbejder altså på helt almindelige vilkår, selv om de har et langvarigt helbredsproblem. Selvom man har et helbredsproblem i forhold til visse arbejdsopgaver, så kan man være fuldt arbejdsdygtig, når det gælder andre arbejdsfunktioner.

Hvis man ikke længere kan passe et arbejde, står førtidspension og en kommende seniorførtidspension til rådighed for personer i fleksjob på samme måde som ordningerne står til rådighed for alle andre.

Skal velfærdssamfundet hænge økonomisk sammen, så skal alle, der kan arbejde, arbejde mere end i dag. Kun derved får samfundet mulighed for at tage sig af bl.a. de der ikke kan arbejde.

Fleksjobordningen har de seneste 10 år drænet arbejdsmarkedet for tusindvis af medarbejdere og koster nu 10 mia. kr. årligt for det offentlige.

Afvikler man ikke fleksydelsen sideløbende med efterlønnen, så vil fleksjobkonstruktionen blive uhørt attraktiv, og dermed dræne arbejdsmarkedet for arbejdskraft og slå et kæmpe hul i de offentlige kasser”.

Arbejdsmarked
11. februar 2011
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk