S-SF tilbyder uvished

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Ole Sohn gør i Børsen 18. marts et sympatisk forsøg på at opbygge en vist tryghed omkring betydningen for virksomhederne og den danske økonomi af en gennemførelse af S og SF’s plan ”Fair Løsning”.

Desværre kan hverken erhvervslivet eller befolkningen bygge på Ole Sohn samt S og SF’s gode vilje. Status er desværre fortsat, at det er helt uvist, hvilke vilkår der vil gælde under en S-SF-regering.

Det er meget positivt, at Ole Sohn erkender, at kraftig vækst i arbejdsudbuddet er helt uomgængeligt, hvis Danmark og virksomhederne skal kunne trække på den nødvendige arbejdskraft i fremtiden. Men selv om ledigheden i Danmark for tiden er internationalt lav og kun har være lavere i kortere perioder indenfor de seneste 40 år, mener Ole Sohn alligevel ikke, det er nødvendigt at tage skridt til at øge arbejdsstyrken i adskillige år fremover.

Dermed er mulighederne for vækst i erhvervsvirksomhederne i Ole Sohns optik også udsat i en længere årrække. Det er ikke et acceptabelt ambitionsniveau, for et land der er på vej nedad i den internationale velstandsliga.

Det er al anerkendelse værd, at Ole Sohn vedgår, at S-SF slet ikke har peget på, hvor de stærkt omtalte 15 mia., der skal styrke statsfinanserne, skal komme fra. Men det er ikke betryggende, at det fortsat hævdes, at vi kan have tillid til, at ”fagbevægelsen” vil levere varen efter et valg. Den ene faglige leder efter den anden afviser, at medlemmerne vil levere 12 minutters arbejde mere om dagen. Samtidig viser beregninger, at såfremt fagbevægelsen virkelig skulle skaffe de 15 mia. mere gennem øget arbejdstid, så taler vi ikke om 12, men 30 minutter om dagen for de overenskomstdækkede medlemmer.

S og SF’s forklaringsproblem stopper endda ikke ved de manglende 15 mia. En gennemgang af finansieringssiden i ”Fair Løsning” viser, at det er tvivlsomt, om den overhovedet forbedrer de offentlige finanser. S og SF har vedkendt sig, at der venter en finansieringsopgave på 50 mia. kr. Og udover den mystiske finansiering af den 15 mia. kr. er der andre seriøse problemer.

F.eks. er der indkalkuleret et helt urealistisk bidrag fra en vellykket uddannelsesindsats på 5 mia. kr. Tilsvarende holdes andre poster på indtægtssiden i ”Fair Løsning” sammen med sejlgarn, der består af et fromt håb om at kunne hente 24 mia. kr. gennem uspecificerede effektivitetsgevinster, flere fartbøder til bilisterne m.m.

”Fair Løsning” har seriøse problemer både, når det gælder opgaven med at sikre tilstrækkeligt mange medarbejdere i virksomhederne og de nødvendige indtægter til statskassen. Hvis ikke S og SF kan gøre det – ikke lidt, men meget – bedre, bliver konsekvenserne, at befolkningen må se velstandsniveauet dale. Og samtidig vil de internationale kapitalmarkeder straffe hele den danske økonomi med høje strafrenter for en uansvarlig økonomisk politik.

Bragt i Børsen 22.3.2011