Første skridt i rød plan taget i København

Politisk beslutning om at overlade jobcentrets opgaver til a-kasserne kan øge ledigheden

Københavns kommune har besluttet et samarbejde med a-kasserne, der betyder, at a-kasserne skal stå for indsatsen over for ledige de første seks måneder.

Med beslutningen i København tages der forskud på en af fagbevægelsens mærkesager fra ”En Fair Løsning” om at styrke a-kassens rolle i forhold til ledige.

Kommunens evaluering viste, at ingen a-kasser kunne gøre det bedre end kommunen, og en af a-kasserne gjorde det endda klart ringere.

Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen:

”På baggrund af et snævert forsøg med middelmådige til ringe resultater overlader Københavns Kommune nu beskæftigelsesindsatsen til dagpengemodtagernes egne a-kasser.

Beslutningen er politisk og var givet på forhånd. Det er ikke fair, at landets største kommune favoriserer a-kasserne, når der skal vælges samarbejdspartnere i beskæftigelsesindsatsen.

Kommunen har valgt a-kasserne uden at afprøve, om en bredere kreds af samarbejdspartnere ville kunne skabe bedre resultater både for de ledige og kommunen.

Der er nu stor risiko for, at indsatsen svækkes og ledige fastholdes længere tid i ledighed. Det vil gøre København fattigere.”

Arbejdsmarked
5. april 2011
KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
LÆS MERE
DA Opinion: Samarbejde med A-kasser hjælper ikke flere ledige i job
LINKS
Nyheden om beslutningen