Målrettet initiativ over for unge ledige

Det er helt nødvendigt at stille skarpt på beskæftigelsessituationen for de unge ledige.

Regeringen har i dag fremlagt en række konkrete forslag til at forebygge ledighed blandt unge. Blandt initiativerne er:

  • Øget kontakt med unge nyledige i jobcentrene
  • Forlængelse af virksomhedsrettet praktik fra 4 til 13 uger
  • Mulighed for ”opkvalificeringsjob” til alle ledige uanset uddannelse inden for bygge- og anlægsområdet
  • Målrettet aktiv indsats over for unge ledige
  • Læse-, skrive- og regnekurser til flere unge
  • Flere praktikpladser og ekstra indsats for udsatte unge
  • Nyt isbryderinitiativ for unge akademikere

Direktør Henrik Bach Mortensen:

”Regeringen har set rigtigt ved at stille skarpt på situationen for de unge ledige. De unge på vej ind på arbejdsmarkedet er hårdt ramt i modsætning til de ældre og veletablerede.

Regeringen tager fat der, hvor vi har viden om, at indsatsen har den største effekt. Det er i en tæt dialog mellem jobcentret og de unge ledige, at bestræbelserne på at give unge konkrete arbejdserfaringer fra rigtige arbejdspladser skal lykkes.”

Arbejdsmarked
5. april 2011
KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk