Formandskab har flere fornuftige folkeskoleforslag

Formandskabet for Skolerådet har flere gode bud på, hvordan vi skaber en folkeskole, hvor flere elever er i stand til at tage en uddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Formandskabet for Skolerådet offentliggør i dag deres årlige beretning om folkeskolen.

Beretningen indeholder anbefalinger, som Undervisningsministeren kan implementere i de forhandlinger, der p.t. foregår på folkeskoleområdet. Formandskabet har set på følgende områder:

  • Folkeskolens betydning for elevernes overgang til ungdomsuddannelse
  • Skolernes samarbejde med kommuner og øvrige institutioner om elever med særlige behov
  • Ungdomsskolens heltidsundervisning

Chefkonsulent Berit Toft Fihl:

”Det er på tide, at man gør 95 pct.-målsætningen relevant for skolerne, ved, som Formandskabet foreslår, at måle om eleven har afsluttet eller er i gang med en uddannelse allerede 5 år efter, han eller hun har forladt folkeskolen. Som reglerne er i dag, skal vi 25 år frem, før vi gør status. Ved at indføre en form for midtvejsevaluering efter 5 år kan vi hurtigere måle, om folkeskolens indsats bærer frugt.

Vi står desværre med en stor udfordring på folkeskoleområdet. Som det er i dag, er der for mange elever, der forlader folkeskolen uden at være rustet til videre uddannelse. Formandskabet har givet sit kvalificerede bud på, hvordan folkeskolen tager et kvantespring, så vi kan ændre den situation. F.eks. at der skal indføres konkrete mål for, hvad eleverne skal have lært, når de når slutningen af folkeskolen. Og i forlængelse heraf foreslår Formandskabet en afgangsprøve, der skal bestås.

Hvis vi ikke får forbedret folkeskolen, vil det være sværere at skabe vækst i Danmark, som er en forudsætning for den velfærd, som vi gerne vil have. Det vil derfor være positivt, om de partier, der i øjeblikket sidder og forhandler om fremtidens folkeskole, tog skridt til at få sat strøm til anbefalingerne.

Der er dog behov for, at politikere tager fat der, hvor formandskabet slap. Skal vi sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse, er der brug for, at formandskabet og politikere ser på den eksisterende vurdering af uddannelsesparathed, der i dag foretages i 9. klasse.

Det er simpelthen ikke godt nok, at eleverne ved udgangen af folkeskolen bliver vurderet til at kunne gennemføre enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Der er så stor forskel på, hvad de over 100 erhvervsuddannelser forudsætter, at det er nødvendigt med en nuancering.

Skal vi hindre frafald på især erhvervsuddannelse, skal elever vurderes på, om de kan gennemfører et konkret uddannelsesønske.”

Uddannelse
4. maj 2011
KONTAKT
LÆS MERE
Formandskabets for Skolerådets beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2011