StrukturStatistik 2010

  • Detaljeret lønstatistik for året 2010

Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2010.

Population

Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 600.000 lønmodtagere på DA-området. Af disse udgør voksne lønmodtagere 546.000, hvoraf 254.000 er funktionærer, mens 292.000 er arbejdere eller funktionærlignende arbejdere. Elever og unge under 18 år udgør de resterende ca. 54.000 lønmodtagere.

Lønfordeling

Fordelingen af de enkelte lønmodtageres fortjeneste er vist i figuren nedenfor. Det anvendte lønbegreb er fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret arbejdstime.

Fortjenesten ekskl. genetillæg omfatter alle betalinger fra arbejdsgiver til lønmodtager som led i ansættelsesforholdet bortset fra genebetalinger.

For alle lønmodtagere under ét ligger den hyppigst forekommende timefortjeneste omkring 210 kr. Medianlønnen er 222,61 kr. pr. time, og den gennemsnitlige timefortjeneste er 247,46 kr. Halvdelen af lønmodtagerne har en timefortjeneste mellem 180,32 kr. (nedre kvartil) og 280,64 kr. (øvre kvartil).

Nyheder og særlige forhold

StrukturStatistik 2010 følger samme metode som tidligere års StrukturStatistik. Lønniveauerne i StrukturStatistikken afspejler den underliggende populations sammensætning, og derfor skal sammenligning af lønniveauer mellem år foretages med forsigtighed.

Særligt om statistikken for 2010 er der følgende forhold at bemærke: 1) statistikken omfatter nye koder for arbejdsfunktioner (DISCO-08), 2) personalegoder dækker nu også lønmodtagers værdi af multimedier, der stilles til rådighed af arbejdsgiver, 3) der er konstateret brug af udskudt løn og 4) navnene for udvalgte timelønsbegreber er ændret.

StrukturStatistik 2010 er første StrukurStatistik baseret på de nye arbejdsfunktioner og vil samtidig være den sidste, hvor det vil være muligt at foretage opslag på den gamle nomenklatur for arbejdsfunktioner.

Introduktionen af nye arbejdsfunktioner har ikke betydning for beregningen af stigningstakter, idet indførelsen af nye arbejdsfunktioner ikke har medført et yderligere bortfald. Stigningstakter beregnes alene for gamle arbejdsfunktioner, idet de nye arbejdsfunktioner endnu kun er indberettet for 2010.

Multimedieskatten blev indført fra årsskiftet til 2010 i form af et tillæg til den skattepligtige indkomst på 3.000,- kr. årligt for lønmodtagere, der har multimedier stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

I StrukturStatistik 2010 indgår multimedieskatten i personalegoder og dermed i alle lønbegreber, der omfatter personalegoder. Ved at medtage multimedier i værdisættelsen af personalegoder styrkes præcisionen i statistikken.

Eftersom arbejdsgiverbetalte multimedier ikke er nye personalegoder, som er indført fra 2009 til 2010 men alene beskattes på en ny måde, indgår personalegoder ikke i grundlaget for beregning af stigningstakter.

I forbindelse med produktionen af StrukturStatistik 2010 er der konstateret ansættelsesforhold, hvor lønudbetaling er udskudt fra 2009 til 2010, hvilket også skal ses i sammenhæng med skattereformen. Indberetninger, hvor dette forhold er iagttaget, indgår ikke i statistikgrundlaget for hverken niveauer eller stigningstakter.

Den fjerde og sidste nyhed i årets StrukturStatistik er, at navnene på flere af timelønsbegreberne er ændret. Navnene for lønbegreberne er ændret med henblik på at gøre navnene mere sigende end de gamle navne var. Indholdet i lønbegreberne er uændret. De nye navne for lønstatistikkens timelønsbegreber fremgår af figuren.

Medarbejderomkostningernes sammensætning

Lønmodtagerne er opdelt i tre grupper, nemlig 1) almindelige lønmodtagere, 2) ledere og medarbejdere med særligt ansvar og 3) elever og unge under 18 år. Årsagen hertil er, at lønforholdene er grundlæggende forskellige for de tre grupper. Medarbejderomkostningernes sammensætning for de tre lønmodtagergrupper og for ansættelsesvilkår er vist i tabel 1, der findes i ’Læs mere boksen’. Det fremgår, at den altovervejende del af virksomhedernes medarbejderomkostninger består af lønmodtagernes fortjeneste.

Virksomhedens med­arbejderomkostning­er udgør i gennemsnit i alt 259,07 kr. pr. time for alle lønmodtagere under ét. Heraf går 6,06 kr. til øvrige medarbejderomkostninger, mens genetillæg udgør 5,55 kr. Af lønmodtagernes fortjeneste ekskl. genetillæg på 247,46 kr. udgør betalinger i forbindelse med sygefravær mv. 6,30 kr., ferie-, fritvalg og søgnehelligdage udgør 32,15 kr., personalegoder udgør 2,36 kr., mens arbejdsgiverens og lønmodtagers pensionsbidrag hhv. udgør 18,58 kr. og 11,06 kr. Uregelmæssige betalinger udgjorde 4,83 kr. af fortjenesten ekskl. genetillæg i 2010.

Medarbejderomkostningernes sammensætning fordelt på branche, hovedarbejdsfunktion (ny og gammel) samt region er angivet i tabel 2 i ’Læs mere boksen’.

Lønomkostningernes udvikling

DA's KonjunkturStatistik følger den aktuelle udvikling i lønomkostningerne inden for DA-området. I KonjunkturStatistikken er sammensætningen af timefortjenesten lidt anderledes end i StrukturStatistikken, bl.a. indgår genebetalinger i KonjunkturStatistikkens lønbegreb, mens uregelmæssige betalinger ikke indgår.

Der er senest offentliggjort tal for 4. kvartal 2010 og DA's KonjunkturStatistik for 1. kvartal 2011, der viser de nyeste lønstigningstakter, offentliggøres den 27. maj 2011.

I StrukturStatistikken steg den gennemsnitlige fortjeneste ekskl. genetillæg fra 2009 til 2010 med 2,7 pct. for voksne. Heraf udgjorde stigningen i uregelmæssige betalinger 0,2 pct. point af stigningstakten, mens stigningen i ferie-, fritvalg og SH-betalinger udgjorde 0,4 pct. point. Pensionsbetalinger faldt samlet i forhold til 2009 og bidrog på den måde til at reducere stigningen i fortjenesten med 0,2 pct. point. Betalinger under sygdom m.v. var uændret i forhold til 2009 og bidrog derfor ikke til stigningen i fortjenesten. Som følge af multimedieskatten indgår personalegoder ikke i beregningen af stigningstakten mellem 2009 og 2010 jf. ovenfor. Stigningen i den gennemsnitlige fortjeneste var 0,3 pct. point lavere i 2010 i forhold til 2009, jf. tabel 3 i ’Læs mere boksen’.

Stigningstakterne varierer betydeligt mellem brancher og mellem hovedarbejdsfunktioner. Som det er anført i metodebeskrivelsen på side 4, afspejles ændringer i populationens sammensætning i stigningstakterne. I nogle tilfælde kan ændringer i sammensætningen påvirke stigningstakterne så markant, at den målte stigningstakt ikke afspejler lønudviklingen for gruppen. Stigningstakten for ledelsesarbejde på højt niveau kan illustrere dette. Hovedarbejdsfunktionen omfatter både virksomhedernes øverste administrative ledelse og øvrig overordnet ledelse. I StrukturStatistik 2010 er der konstateret en ændring i den antalsmæssige fordeling mellem den øverste administrative ledelse og øvrig overordnet ledelse, hvilket bidrager til at øge stigningstakten for gruppen under ét. Som følge af ændringen i sammensætningen ville stigningstakten for ledelsesarbejde på højt niveau afvige med 1,3 pct. point fra en stigning for samme gruppe beregnet på grundlag af en uændret fordeling mellem de øverste administrative ledere og øvrige overordnede ledere.

Som nævnt ovenfor er der konstateret indberetninger, hvor løn er udskudt fra 2009 til 2010, og disse ansættelsesforhold er fjernet fra statistikgrundlaget. Til trods for der kun er konstateret ganske få tilfælde, så kan der fortsat forekomme ansættelsesforhold i statistikken, hvor løn er udskudt fra 2009 til 2010. Disse findes med størst sandsynlighed inden for ledelsesarbejde på højt niveau. I den udstrækning stigningstakten for 2010 er overvurderet som følge heraf vil den være undervurderet i 2009.

Virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger ekskl. genetillæg for voksne steg med 2,8 pct. fra 2009 til 2010. Stigningen i medarbejderomkostningerne var dermed større end stigningen i fortjenesten ekskl. gene. Dette afspejler bl.a., at ATP finansieringsbidraget og omkostningerne til uddannelse steg i 2010.

Metode

I beregningerne af lønudviklingen indgår kun voksne lønmodtagere beskæftiget på virksomheder, der har indberettet til statistikken i både 2009 og 2010. Derved undgås tilfældige variationer som følge af ændringer i statistikkens dækningsgrad.

Lønudviklingen afspejler dermed dels ændringer i lønnen for den enkelte lønmodtager, som indgår i statistikken i både 2009 og 2010, og dels ændringer i populationens sammensætning ved til- og afgange af lønmodtagere på identiske virksomheder.

Ændringer i populationens sammensætning kan have mange årsager og kan komme til udtryk på mange måder. For eksempel forlader ældre medarbejdere ar­bejdsmarkedet, og unge med kortere erhvervserfaring kommer til. Konjunkturerne, og dermed beskæftigelsen, varierer henover brancher, regioner og arbejdsfunktioner.

Yderligere oplysninger

Henvendelse om den elektroniske publikation, som udkommer medio juni, kan rettes til DA Forlag, e-mail: daforlag@da.dk

Henvendelse om NetStat kan rettes til økonomisk konsulent Fredrik Strohkirch, e-mail: frs@da.dk

KONTAKT
Økonomisk konsulent
Michael Eliasen
33 38 93 59
mie@da.dk
Statistikchef
Lars Knudsen
33 38 93 61
lak@da.dk
Publiceret:
16. maj 2011
LÆS MERE
Tabel 1 - medarbejderom­kostningernes sammensætningTabel 2 - medarbejderom­kostningernes sammensætningTabel 3 - Den årlige lønudviklingStrukturStatistik 2010 - printvenlig Statistik-Nyt