God aftale om fleksjob

Fleksjob går fra at være en alt for attraktiv velfærdsordning, der har øget de offentlige udgifter og trukket arbejdsdygtige mennesker ud af arbejdsmarkedet, til en ordning, der spiller langt bedre sammen med arbejdsmarkedet

Regeringen (Venstre og Konservative), Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti indgik i går aftes en aftale om fleksjob.

Aftalen indebærer:

  • Virksomheden skal alene betale løn for det antal timer, fleksjobberen arbejder
  • At løntilskuddet aftrappes med lønnen. Lønninger over 430.000 kr. giver ikke længere mulighed for tilskud
  • At fleksjob gøres midlertidige
  • At kommunernes refusion bliver mindre

Chefkonsulent Erik Simonsen:

”Det er en helt nødvendig reform af fleksjobordningen, som der nu er aftalt. Den hidtidige fleksjobordning har været alt for attraktiv for den enkelte og virksomhederne. Den har trukket alt for mange mennesker ud af arbejdsmarkedet og dermed reduceret arbejdsudbuddet, og det hele har kostet 10 mia. kr. om året.

Opgøret med den alt for attraktive fleksjobordning kommer i naturlig forlængelse af reformen af efterlønnen.

Med reformerne af de fejlkonstruerede velfærdsordninger er der skabt et mere sundt grundlag for et Danmark, der kan betale sine regninger, og som kan opleve fornyet økonomisk vækst.”

Mere viden

DA's Arbejdsmarkedsrapport 2010 indeholder aktuelle analyser af fleksjobordningen. Analyserne viser blandt andet, at knap 20 pct. tjener mere i fleksjob end i deres tidligere ordinære ansættelse.

Arbejdsmarked
17. maj 2011
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk
LÆS MERE
Mere viden