Ole Sohn er en skælm


Af Henrik Bach Mortensen, direktør Dansk Arbejdsgiverforening

Ole Sohns kommentar 22. juni til mine synspunkter om den ”røde plan” viser, at der bag Ole Sohns tilsyneladende seriøse minister-facade gemmer sig en sand skælm.

Ole Sohn forsøger i kommentaren – selvfølgelig med god grund – at krybe uden om ødelæggende kritik af S-SF-planen ved at juble over påstået kritik fra DA af regeringens reformpolitik.

Ole Sohn minder om klassens frække dreng, der dækker over sin egen dumpekarakter ved at kritisere sin sidekammerat for, at han ikke fik 12, men kun 10.

S-SF-planen er underfinansieret med 35-40 mia. kr. Frem for at forholde sig til det faktum, kalder Ole Sohn kritikken for ”snik-snak”. Men det er en useriøs undvigelsesmanøvre, når S-SF-planen risikerer at sende Danmark i samme retning som Grækenland. S-SF-planen er samfundsøkonomisk uansvarlig, fordi det ikke er omkostningsfrit at fremkalde massive offentlige budgetunderskud. Konsekvensen på finansmarkederne bliver uvægerligt et stigende renteniveau i Danmark. Stigende renter vil yderligere øge de offentlige renteudgifter. Et højere renteniveau vil svække virksomhedernes investeringer, men det vil også øge renteudgifterne for boligejere og andre låntagere til skade for det private forbrug. I alle tilfælde bliver prisen mindre vækst og færre arbejdspladser i de private virksomheder.

Da jeg debatterede med Ole Sohn på Folkemødet på Bornholm opgav han helt at bruge lejligheden til at forklare holdbarheden i S-SF-planen. Ole Sohn argumenterede tværtimod for, at øgede offentlige udgifter og stigende skatter på erhvervslivet ville føre til fremgang i beskæftigelsen i virksomhederne. Det er en tankegang, der unddrager sig et fornuftbaseret ræsonnement. De danske virksomheders konkurrenceevne er under hårdt internationalt pres. Derfor er det ubegribeligt, at S-SF vil svække muligheden for at oprette arbejdspladser ved at opfinde skatter på arbejde.

DA har støttet regeringens genopretningsplan og forsommerens reformindsats. Ikke mindst tilbagetrækningsreformen, der er en forudsætning for, at virksomhederne kan bidrage med den beskæftigelse og velstand, der er afgørende for at opretholde velfærdssamfundet.

DA har ikke haft et isoleret ønske om at holde igen på de offentlige udgifter til uddannelse. Men fordi Folketinget – inklusive Ole Sohn – alt for længe har vist manglende handlekraft, når det gælder reformdagsordenen, har det været nødvendigt at holde igen på udgifterne til bl.a. uddannelse. Ole Sohn bliver bare nødt til at erkende, at uden det seneste års reformer ville det være nødvendigt med endnu større tilbageholdenhed i de offentlige udgifter.

Noget andet er, at det under alle omstændigheder kunne være en god ide, at se på om uddannelsesmilliarderne bliver brugt på den bedst mulige måde, før gækken slås løs med nye bevillinger til uddannelsessektoren.

Ole Sohn har gjort et underholdende forsøg på, at føre krigen over i fjendens lejr. Men uanset politisk farve har Danmarks regering brug for en seriøs finanspolitik, ikke underholdning.

Bragt i Berlingske d. 23. juni 2011