Praktisk erfaring til akademikere

Af direktør Henrik Bach Mortensen, DA

Det danske arbejdsmarked har vist sig meget robust under den internationale krise. Ledigheden er relativt lav, og der er gennemført en række politiske initiativer, som har dæmpet ledigheden uden at svække de grundlæggende sunde strukturer på arbejdsmarkedet.

Selv når det gælder ungdomsarbejdsløsheden ligger Danmark meget pænt sammenlignet med andre lande. I f.eks. Spanien topper ungeledigheden med over 40%, mens Danmark ligger meget lavere.

For unge såvel som for ældre er den bedste medicin mod ledighed et fleksibelt arbejdsmarked, hvor der løbende opstår mange jobmuligheder. Samtidig skal den generelle økonomiske politik skabe mulighed for, at erhvervslivet kan oprette flere arbejdspladser.

Et bredt flertal i Folketinget tog i 2009 en række særlige initiativer møntet mod ledige unge. Det har medvirket til at begrænse stigningen i ungeledigheden. I den nuværende situation, hvor virksomhederne forhåbentlig står overfor fornyet fremgang i beskæftigelsen, kunne et lille skub til de unges beskæftigelsessituation være på sin plads.

Initiativerne måtte gerne komme alle unge til gode. Men der kunne være et særligt perspektiv for en skræddersyet indsats i forhold til nogle af de ledige nyuddannede akademikere, som kæmper for at få fat i arbejdsmarkedet. Det skyldes det uheldige forhold, at ”sidste års” nyuddannede er i risiko for at blive overhalet i konkurrencen om arbejdspladserne af ”næste års” kandidater.

Folketinget har gennem flere måneder overvejet en stribe forslag fra beskæftigelsesministeren, hvoraf nogle kunne være særligt interessante for de unge akademikere. Det må være på høje tid, at nogle af disse blev sat i værk.

Det drejer sig bl.a. om, at de unge skal være mere aktive i forhold til jobsøgning, men også om større mulighed for praktik i virksomhederne. Fra beskæftigelsesmyndighederne meldes det, at et ophold i en virksomhed af nogle ugers varighed, kan være meget nyttigt. Den unge får mulighed for at prøve kræfter med rigtige arbejdsopgaver på rigtige virksomheder. Det tæller både på cv’et og på selvtilliden. Omvendt får virksomheden måske øjnene op for kvalifikationerne hos en fremtidig medarbejder.

Når det gælder unge akademikere har videnskabsministeren også foreslået et isbryderinitiativ, hvor unge akademikere kan blive bedre markedsført overfor små og mellemstore virksomheder.

Charmen ved disse forslag er, at de kun medfører ubetydelige offentlige udgifter, som sagtens kan findes inden for de eksisterende bevillinger. Arbejdsgiverne er naturligvis som udgangspunkt forbeholdne over for offentlige ordninger, der involverer direkte eller indirekte tilskud, som kan skabe konkurrenceforvridning mellem virksomhederne. Men i disse ordninger, er der tale om ubetydelige effekter, der kan hegnes ind af en effektiv administration i beskæftigelsessystemet.

På den baggrund – ikke mindst når det gælder de ledige unge akademikere – må det være på sin plads, at partierne snarest enes om at gennemføre de forslag, der nu har ligget på folketingets bord i flere måneder.

Bragt i Børsen 6. juli 2011