Eksplosion i antallet af lukkedage

Projekt Børnepasnings årlige undersøgelse af åbningstider og lukkedage i daginstitutioner er deprimerende læsning.

Med 25 lukkedage i 2011 topper Holstebro Kommune på listen over kommunernes brug af lukkedage i daginstitutionerne. Men flere kommunerne følger tæt efter, og generelt kan der konstateres en stigning fra 2010 over næsten hele linjen, selv om enkelte kommuner har færre lukkedage.

Det store antal lukkedage er til stor gene for forældrene og arbejdsgiverne og æder af den fleksibilitet, som arbejdsmarkedets parter har skabt i overenskomsterne.

Chefkonsulent Lise Bardenfleth:

Kommuneoversigten over antallet af lukkedage i daginstitutionerne taler sit tydelig sprog. Forældre, virksomheder og politikere må konstatere, at kommunerne ikke har forstået budskabet om at minimere eller helt at afskaffe brugen af lukkedage. Det er helt uacceptabelt. Børnepasning er en kommunal opgave, og den skal kommunerne tage ansvar for at løse inden for de givne rammer. Virksomhederne har sammen med medarbejderne - overenskomst for overenskomst - skabt mere fleksible rammer for hverdagen. Når kommunerne ødelægger den fleksibilitet og bestemmer hvornår der skal holdes fri, så rammer det de medarbejdergrupper og de virksomheder, der har størst brug for fleksibiliteten. Det er f.eks. småbørnsforældre, der tvinges til at bruge deres omsorgsdage og feriefridage på kommunens lukkedage”.

Mere viden

Projekt Børnepasning

Personale og administration
29. august 2011
KONTAKT
LÆS MERE
Mere viden