Vækst kræver vilje til forandring

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Den økonomiske vækst har vist sig lige så vanskelig at fremdrive som den danske sommer. Det bør føre til en forstærket indsats for at forbedre konkurrenceevnen og styrke produktiviteten i hele samfundet.

Den svære økonomiske situation har helt forudsigeligt ført til, at kravene om massive offentlige investeringer gentages med fornyet styrke. Det er en blindgyde. Flere offentligt ansatte og ny gældsætning er ikke løsningen. Tværtimod.

Målet er at genrejse den økonomiske vækst og genvinde konkurrenceevnen. Det er ikke muligt at nå det mål med snuptagsløsninger. Kun en reel forandring af virksomhedernes rammebetingelser vil kunne føre til en langsigtet løsning på vores problemer.

Danmark er en del af den globale økonomi. Endda i stigende grad. I 1950’erne var udenrigshandelens andel af Danmarks Bruttonationalprodukt cirka en fjerdedel, i dag er det vokset til en tredjedel. Samtidig er konkurrenceudsættelsen af mange hjemlige erhverv taget til, og brancher som førhen var et rent nationalt anliggende er i dag grænseoverskridende.

Det har udfordret os på vores evne til at konkurrere med omverdenen. Og i stedet for at lukke grænserne for verdensøkonomien har vi nedbrudt toldmure, vel vidende, at det er den eneste reelle vej til velstand og udvikling.

Vilje til forandring

Det er ikke noget nyt. Det er et særkende for Danmark, at vi møder udfordringer med forandringsvilje. Da den danske kornproduktion i 1800-tallet kom under hård konkurrence med russisk og amerikansk korn på eksportmarkederne, fostredes andelsbevægelsen og dansk landbrug flyttede sig mod en mere produktiv produktion. Mejeriskorstene skød op over hele landet, og grundlaget for en ny økonomisk vækst der byggede på viden om forædling af fødevarerne blev skabt.

Historisk set har danskernes evne til at tilpasse sig nye tider og løbende forandre samfundet været vores styrke. Villigheden til at arbejde for resultater og skabe en forandring indeholder håbet om en bedre fremtid.

Men den evne virker det som om mange har glemt. Ordet reform har ufortjent fået negativ klang, og det er åbenlyst at lokkende budskaber om, at vi nemt og enkelt kan låne lidt flere penge og redde os ud af problemerne ved at udvide den offentlige service vinder indpas. Det er bare ikke et sandt budskab.

Sandheden er, at vi har strukturelle problemer i økonomien. Vores skattesystem begrænser arbejdslysten, vores forsørgelsessystem afskærmer mennesker fra et arbejdsliv og vores offentlige sektor har i stigende grad lagt beslag på arbejdsstyrken. Det er ikke noget, som vi kan stimulere os ud af med ny gældsætning.

De indledende skridt

Med dagpengereformen og skattereformerne gennemført de seneste år har vi taget de indledende skridt. For konkurrenceevnens skyld skal vi de kommende år fortsætte linjen og gennemfører flere vækstreformer.

Inspirationen kan søges tæt på. Sverige høster nu frugterne af en langsigtet genopretning af konkurrenceevnen. Reformvejen har indeholdt strukturforandringer, en inddragelse af den private sektor i den offentlige opgaveløsning, en stram styring af de offentlige udgifter samt en helt nødvendig nedsættelse af skatten på arbejde. Det er opskriften på succes, og det er vel at mærke en opskrift som ikke indeholder gældsætning eller oppumpning af den offentlige sektor.

Bragt i Jyllandsposten d. 23. august 2011