Dansk Arbejdsgiverforening har den 1. november 2011 svaret Justitsministeriet i sagen om

Forslag til europæisk kontosikringskendelse

Justitsministeriet har anmodet om bemærkninger til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skal indledningsvis bemærke, at man alene i nærværende høringssvar forholder sig til forslagets implikationer i forhold til det arbejds- og ansættelsesretlige område.

DA finder generelt, at initiativer om bedre håndhævelses/inddrivelsesmidler på tværs af landegrænserne er nødvendige i forhold til de problemer, der på det arbejdsretlige område har været for navnlig faglige organisationers mulighed for håndhævelse af arbejdsretlige afgørelser over for udenlandske arbejdsgivere. DA er derfor som udgangspunkt positivt indstillet over for et europæisk instrument med retning som det angivne.

DA finder, at der i forhold til nærværende initiativ med hensyn til det arbejds-retlige område navnlig mangler afklaring af visse forhold i forhold til det foreslåede instrument. Efter DA’s opfattelse er det nødvendigt med en afklaring af sådanne spørgsmål, også for at sikre, at instrumentet rent faktisk kan løse de grænseoverskridende inddrivelsesproblemer, der måtte eksistere på det arbejdsretlige område.

DA har i den anledning bemærket, at Arbejdsretten ikke er angivet på hørings-oversigten, men finder, at Arbejdsretten bør høres over forslaget.

Arbejdsretlige krav på baggrund af påstand om overenskomstbrud består efter DA’s erfaring f.eks. ofte af usikre opgørelser af lønkrav for en større gruppe lønmodtagere og evt. fortolkninger af et overenskomstgrundlag.

En endelig stillingtagen fra DA til forslaget om en europæisk kontosikringskendelse afventer en sådan afklaring, idet DA skal henlede opmærksomheden på, at udenlandske arbejdsgivere kan være medlem af en dansk arbejdsgiverforening.

DA skal påpege, at man finder det noget besynderligt, at både forordningen til dels og grundnotatet konsekvent taler om ”kreditor” og ”debitor”, når der er tale om et foreløbigt retsmiddel, der kan blive til i en ikke-kontradiktorisk proces. Der er derimod efter DA’s opfattelse rettelig tale om ”sagsøger” og ”sagsøgt”.

Selve det forhold, at den foreslåede kendelse kan udstedes i en ikke-kontradiktorisk procedure uden forudgående høring af sagsøgte, finder DA alene af retssikkerhedsmæssige grunde kræver, at der er tilstrækkelig balance i instrumentet.

I henhold til forordningsudkastets art. 2 er det en forudsætning for anvendelse af kontosikringskendelse, at der foreligger sag med grænseoverskridende virkninger. Kravene dertil er dog ikke klart defineret i art. 3, der alene har en negativ definition, der går ud fra, at en sag har grænseoverskridende virkninger. Heller ikke de indledende betragtninger, herunder nr. 7), kommer nærmere ind herpå. I Kommissionens begrundelse angives i pkt. 3.1.1., at den negative definition bygger på Haagkonventionens art. 1 om værnetingsaftaler.

Spørgsmålet er således, hvilke udenlandske tilknytningsmomenter, der faktisk skal være til stede, og også om hvorvidt der ved en evt. dansk afsagt kontosikringskendelse kan omfatte danske bankkonti.

Efter DA’s vurdering skal det afklares, om forordningsudkastets artikel 6 skal forstås således, at forudsætningerne for at kunne anmode en ret om kendelse om kontosikring er, at vedkommende ret i forhold til hovedsagen ikke alene er kompetent, men også umiddelbart kan behandle sagen.

Det skal sikres, at kontosikringsinstrumentet indgår som et adækvat middel i den arbejdsretlige proces. Spørgsmålet er bl.a., om betingelserne for, at Arbejdsretten kan behandle en anmodning om en kontosikringskendelse er de samme, som forudsætningerne for at kunne anlægge hovedsagen, jf. f.eks. § 10 i Hovedaftalen mellem DA og LO, hvorefter der forinden klage til Arbejdsretten skal afholdes fællesmøde under hovedorganisationers medvirken. Problem-stillingen har også sammenhæng med forordningsudkastets art. 13 og 34 om frister m.v. for anlæggelse af hovedsagen og sagsøgtes mulige protester.

DA har noteret sig EU-Kommissionens bemærkninger i det begrundede forslag om f.eks. artikel 7 og 12, men finder bl.a. ikke disse fuldt reflekterede i selve forordningsteksten.

Mens Kommissionen i begrundelsen pkt. 3.1.2. angiver, at sagsøger skal ”… kunne godtgøre, at han gode udsigter til at vinde hovedsagen, altså at hans krav umiddelbart fremstår som begrundet, og at der er risiko for at den dom, der falder i sagen...” kræves efter forordningsudkastets art. 7, alene, at sagsøger ”ved fremlæggelse af relevante, behørigt dokumenterede kendsgerninger overfor retten sandsynliggør: (a) at kravet er berettiget”.

DA finder således, at kravet til i de faktiske og retlige betingelser, som sagsøger skal fremlægge for at kunne opnå en kendelse om kontosikring, ikke er tilstrækkelig klare, hvilket er relevant for det arbejdsretlige område. Det er klart, at Arbejdsrettens mulighed og praksis for krav om sikkerhed indgår i en samlet vurdering heraf.

Efter DA’s vurdering bør det også afklares, om betalingskrav udmålt som samlet ”bod” af Arbejdsretten kan sikres via det foreslåede instrument.

Endelig har DA noteret sig, at den foreslåede procedure ikke vil gælde for vold-gift, jf. Arbejdsretslovens § 34, men skal bemærke, at manglende overholdelse af en fagretlig afgørelse fra faglig voldgift efterfølgende kan pådømmes af Arbejdsretten som et brud.

KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk
Publiceret:
4. november 2011