Dansk Arbejdsgiverforening har den 21. november 2011 svaret Beskæftigelsesrådets sekretariat i sagen om

Svar på høring i forslag til regelforenklinger på rådigheds- og sanktionsområdet

Høringssvaret i PDF-format

Resumé

Arbejdsmarkedsstyrelsen har fået Slotsholm til at udarbejde en rapport med 35 konkrete forslag til ændringer i reglerne på rådigheds- og sanktionsområdet.

I fortsættelse af drøftelserne på Beskæftigelsesrådets møde den 5. oktober 2011 skal DA og SALA knytte nedenstående bemærkninger til de enkelte forslag.

Generelle bemærkninger

DA og SALA deler analysens overordnede konklusion om, at reglerne om rådighed og sanktioner grundlæggende bør bevares og gerne udvikles og effektiviseres, fordi de tjener det beskæftigelsespolitiske sigte, at ledige skal hurtigt tilbage i job.

DA og SALA er som udgangspunkt også positiv over for gennemgangen af samtlige regler med henblik på at vurdere, om reglerne stadig opfylder deres formål og/eller skal justeres eller afskaffes. Det er samtidig vigtigt, at regelsættet er hensigtsmæssigt understøttet af it-systemer. I Rapporten fra Slotsholm fra oktober 2010 om afbureaukratisering af beskæftigelsesindsatsen er ansatte i jobcentrene refereret for synspunkter om, ”at velfungerende itsystemer vil være et af de væsentligste bidrag til afbureaukratisering.”

Efter DA og SALA’s opfattelse bidrager den samlede pakke af forslag dog til at svække rådigheds- og sanktionsreglerne. Der er i pakken med de 35 forslag dele, som er helt uacceptable, elementer som nøje bør genovervejes og andre forslag, som har DA og SALA’s støtte.

Efter DA og SALA’s vurdering bør forslag 31 om en eventuel ændring i arbejdsdelingen mellem jobcenter og ydelseskontor ses i et andet perspektiv, idet forslaget handler om organiseringen af indsatsen. DA og SALA skal derfor anbefale, at det forslag udgår af drøftelserne på nuværende tidspunkt.

PDF-filer kræver Adobe Acrobat Reader

KONTAKT
Chefkonsulent
Jørgen Bang-Petersen
33 38 94 14
jbp@da.dk
Publiceret:
24. november 2011