Der optages for mange ukvalificerede unge på erhvervsuddannelserne

Af chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, Dansk Arbejdsgiverforening

I 2011 blev der indført en regel om, at det for elever, der går ud af 9. og 10. klasse, skal vurderes, om de er parate til at gennemføre den ungdomsuddannelse, som de har søgt. Vurderingen, der gennemføres af Ungdommens Uddannelsesvejledning i hver kommune, skal sikre, at eleverne har de nødvendige personlige og faglige kompetencer for at kunne følge med undervisningen på gymnasiet eller erhvervsskolen.

Efter to år med parathedsvurdering må det konstateres, at Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke har løst opgaven. Ungdommens Uddannelsesvejledning har håndteret opgaven som en vejledningsopgave i stedet for en egentlig kompetenceafklaring i forhold til de forskellige ungdomsuddannelser. Resultatet er blevet, at de svageste elever er blevet sendt på erhvervsskole, fordi de ikke var egnede til at komme i gymnasiet. Ungdommens Uddannelsesvejledning har stort set ikke brugt muligheden for at vurdere, at nogle elever slet ikke er parate til at begynde en ungdomsuddannelse, men først bør opkvalificeres på anden vis.

Kun 199 ansøgere til erhvervsuddannelserne ud af 13.945 er vurderet til at være for svage fagligt og personligt til at starte på er en erhvervsuddannelse. Det svarer til 1,4 pct. af ansøgerne. I 2011 var det 1,5 pct. af ansøgerne. Disse lave procenter skal ses i lyset af, at der i de seneste år har været stor fokus på, at de faglærte i fremtiden skal uddannes på et højere fagligt niveau i lyset af den globale konkurrence på kompetencer. På gymnasieuddannelserne er 6 pct. af eleverne fundet for lette.

PISA undersøgelserne viser, at ca. hver sjette elev ikke læser og regner godt nok til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og sammenholdt hermed forekommer det lave antal afviste elever uforståeligt

Såfremt erhvervsuddannelserne skal være et troværdigt og ligeværdigt alternativ til gymnasieuddannelserne, er det nødvendigt at supplere med optagelseskrav. Udgangspunkter bør være, at eleverne har bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, eller på anden måde har kompetencer, der kan modsvare dette. Det vil være et klart mål for eleverne i grundskolen og vil signalere over for forældre og elever, at en erhvervsuddannelse er en udfordring på tilsvarende måde som gymnasiet. Samtidig vil det afspejle de krav, der stilles fra virksomheder og skoler til de elever, der ønsker at være på en erhvervsskole.

Bragt i Politiken 10. juli 2012