Styrket indsats over for langtidsledige

En styrket indsats i jobcentre og tættere samarbejde med virksomheder kan få flere i job

På et møde med Beskæftigelsesministeren i dag, vil Dansk Arbejdsgiverforening præsentere 6 konkrete forslag, der kan styrke indsatsen over for de langtidsledige.

De seks forslag er:

  1. Kontakten til ledige, der risikerer at miste retten til dagpenge, skal være mere intensiv
  2. Jobcentrene skal have bedre kontakt til virksomheder, der har brug for ufaglærte medarbejdere
  3. Alle job skal besættes
  4. Opkvalificering i forbindelse med ansættelse
  5. Strategisk samarbejde med vikarbureauer
  6. Jobcentre skal fastholde kontakten til de, der har mistet dagpengeretten

Direktør Henrik Bach Mortensen:

”Beskæftigelsesministerens initiativ til at styrke indsatsen over for de ledige, der risikerer at miste dagpengeretten, hvis ikke de finder et arbejde, er meget velkommen.

Det er helt afgørende, at vi nu får det danske beskæftigelsessystem til at yde sit bedste. Systemet er til for de ledige og virksomhederne, og vi må alle stille krav om, at der nu leveres en ekstra indsats.

Det gælder også de ledige selv. Det er ikke i orden, at der findes helt almindelige erhverv, som kun med udlændinge kan besætte deres ledige stillinger.”

Arbejdsmarked
17. august 2012
KONTAKT
LÆS MERE
DA's 6 punkts plan