Dansk Arbejdsgiverforening har den 9. november 2012 svaret Beskæftigelsesministeriet i sagen om

Høring over udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har følgende bemærkninger til det af Beskæftigelsesministeriet fremsendte lovudkast til implementering af forældreorlovsdirektivet.

DA skal indledningsvis kvittere for et godt og konstruktivt arbejde i arbejds-gruppen under Implementeringsudvalget, der i vidt omfang har taget udgangs-punkt i aftalen om minimumsimplementering af direktiver. Det kan derfor undre, at ministeriet alligevel vælger at tilsidesætte denne aftale for så vidt angår spørgsmålet om ”mindre gunstig behandling”.

DA er samtidig af den opfattelse, at direktivet (rammeaftalens § 3, stk. 2) indeholder en forpligtigelse til at gennemføre regler om varsling i forbindelse med forældrenes brug af forældreorlov. Det er derfor tankevækkende, at Beskæftigelsesministeriet ikke har fundet anledning til at indsætte en varslingsbestemmelse i Barselloven i forhold til faderens forlods brug af forældreorlov samt en generel sanktionsbestemmelse ved manglende iagttagelse af reglerne om varsling. Behovet for denne varslingsbestemmelse skal ses i sammenhæng med, at parterne i selve rammeaftalen besluttede at gøre det obligatorisk nationalt at fastsætte varselsperioder – og ikke som tidligere fakultativt.

Arbejdsgiverne bliver i stigende grad mødt af fædre, der ikke genoptager arbejdet efter udløbet af deres to ugers fædreorlov, idet de uden varsling har påbegyndt brugen af deres forældreorlov forlods. Denne uvarslede brug af forældreorlov gør det uhyre vanskeligt for arbejdsgiveren at tilrettelægge arbejdet. Denne uhensigtsmæssige brug af forældreorloven bør stoppes, hvilket bedst sker via en adfærdsregulerende sanktion ved overtrædelse. En passende sanktion kan være, at lønmodtageren mister retten til orlov, indtil varslet er iagttaget.

Ad ny § 8a, stk. 2:

Det skriftlighedskrav – både i forhold til lønmodtagerens anmodning og i forhold til arbejdsgiverens svar - der fremgår af en ny § 8a, stk. 2, indebærer en overimplementering af direktivet. Af hensyn til den klarhed som et skriftlighedskrav bidrager til, og dermed en begrænsning af uenigheder mellem lønmodtager og arbejdsgiver med et hav af sager til følge, kan DA tilslutte sig denne overimplementering. DA finder, at det er helt i overensstemmelse med parternes aftale, at der ikke er knyttet særlige sanktioner til bestemmelsen.

Ad ”mindre gunstig behandling”:

DA kan ikke tilslutte sig ændringerne af bestemmelserne i ligebehandlingslovens §§ 9, 16, stk. 2 og 16, stk. 4, som følge af implementeringen af mindre gunstig behandling, som følge af ansøgning om forældreorlov eller som følge af selve orloven. DA finder, som kort omtalt i indledningen, at der er tale om en overimplementering.

Ad § 9:

Det forekommer ikke åbenlyst, hvordan en ændring af ligebehandlingslovens § 9 som foreslået ikke vil medføre en ændring af den nuværende retstilstand.

Ministeriet skriver i bemærkningerne til § 9, at ”denne ændring er en præcisering, som ikke tilsigter at ændre i den nuværende retstilstand”. Der henvises i denne forbindelse til L 17, fremsat den 5. oktober 2005, hvor dansk retspraksis om ændringer i stillinger og arbejdsvilkår er skitseret. Hvis denne henvisning skal forstås således, at ”mindre gunstig behandling” er det samme som en ”væsentlig vilkårsændring” er det rigtigt, at der isoleret set ikke er tale om en udvidelse af anvendelsesområdet for § 9 og dermed retstilstanden i den henseende. DA skal på denne baggrund opfordre ministeriet til at præcisere i bemærkningerne, at ”mindre gunstig behandling” og ”væsentlig vilkårsændring” er sidestillet, hvorfor retstilstanden i § 9 ikke er ændret.

Ad § 16, stk. 2:

Det fremgår af bemærkningerne til § 16, stk. 2, at denne bestemmelses anvendelsesområde udvides jf. bemærkninger til lovudkastet: ”Det foreslås, at den nuværende beskyttelse i § 16 udvides til ikke blot at gælde i forhold til afskedigelse, men også mod enhver mindre gunstig behandling i de situationer, hvor lønmodtageren har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær… ”.

Ændringen til § 16, stk. 2 sammenholdt med § 9, og bemærkningerne hertil kan fortolkes således, at der nu er indlagt en sanktion ved mindre gunstig behandling/væsentlige vilkårsændringer, uanset at der ikke sker en afbrydelse af ansættelsesforholdet. Dette stemmer ikke overens med ministeriets tilsagn om, at der ikke tilsigtes ændringer i den nuværende retstilstand. En sådan konsekvens er på alle måder uhensigtsmæssig og vil være en yderligere overimplementering.

DA finder, at bestemmelsens ordlyd bør ændres således, at man imødegår ovenstående. Det kunne ske ved en ændring af formuleringen i § 16, stk. 2 til:

”Udsættes en lønmodtager for anden mindre gunstig behandling, der resulterer i en afskedigelse, uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse”.

Såfremt den af ministeriet foreslåede formulering af bestemmelsen i § 16, stk. 2 ikke ændres, bør ministeriet i det mindste sørge for, at det af bemærkningerne fremgår, at der heller ikke her er tilsigtet en ændring af retstilstanden som under bemærkningerne til § 9.

KONTAKT
Publiceret:
28. november 2012