Dårlige læsere klarer sig ikke godt

Ny undersøgelse viser, at 6 ud af 10 af de dårligste læsere fra folkeskolen er i gang med en ungdomsuddannelse 3½ år efter folkeskolen, men kun få har gennemført en sådan. Samtidig viser undersøgelsen, at en stor del af de unge har taget 10. kl. inden, at de er startet på en ungdomsuddannelse.

Århus Universitet har fulgt 1.900 folkeskoleelever, der forlod københavnske folkeskolers 9. klasse i 2007. Kendetegnende for de unge er, at de har deltaget i en PISA-test.

Blandt de dårligste læsere vælger knap 62 pct. at fortsætte i 10. klasse efter 9. klasse. 26 pct. vælger at starte på en erhvervsuddannelse og 11 pct. fortsætter på gymnasiet.

3½ år efter er 59 pct. af de unge i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Resten, 41 pct., har ikke fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse.

Kun knap 10 pct. af de dårlige læsere har gennemført en erhvervsuddannelse og 15 pct. har gennemført gymnasiet. Det er væsentligt færre end blandt unge med gode læsefærdigheder i PISA-testen.

Chefkonsulent Berit Toft Fihl:

”At påstå at unge, der forlader folkeskolen som dårlige læsere nok skal klare sig og alligevel få en uddannelse, er helt ude i skoven.

Ifølge undersøgelsen er det kun mellem 10 og 15 pct. af de dårlige læsere, der efter 3 år rent faktisk har gennemført en uddannelse.

Mellem 40 og 45 pct. er stadig i gang med uddannelsen, og da vi ved, at frafaldet blandt erhvervsskoleelever og gymnasielever med ringe læsekundskaber er tårnhøjt, er det på ingen måde garanteret, at de rent faktisk ender med en uddannelse.

Dertil kommer, at 4 ud af 10 af de dårlige læsere slet ikke er kommet i gang med en uddannelse.

Hvis man endeligt, trods svage læseegenskaber, med nød og næppe gennemfører en uddannelse, er man så lige så kvalificeret som andre, og har man lige så let ved at få et job? Sandsynligvis ikke.

Selv hvis vi er jubeloptimister og forestiller os, at erhvervsskoler og gymnasier rent faktisk formår at få en del af de dårlige læsere på ret køl igen, så rejser det spørgsmålet – hvorfor først nu efter 9-10 års grundskole?

Inden vi får en bedre folkeskole, er der brug for, at unge med svage forudsætninger fra folkeskolen klædes ordentligt på inden de går i gang med en ungdomsuddannelse. Det kan være i 10. klasse, efterskole, ungdomsskole, produktionsskole eller via erhvervsgrunduddannelsen.”

Mere viden

Data omfatter københavnske unge

De 2.342 unge fra årgangen, der forlod 9. klasse i 2007, er blevet fulgt med læsetest i 7. og 8.klasse og afgangsprøvekarakterer i 9. klasse, og 1871 af dem deltog i PISA-København i 2007. Undersøgelsen omfatter denne population.

3½ år efter afsluttet 9. klasse er eleverne opdelt ud fra, om de er i gang med/har afsluttet en ungdomsuddannelse, eller om den sidst påbegyndte uddannelse er afbrudt. Hyppigheden af elever, som er i gang eller har fuldført, betegnes gruppens succesrate.

Uddannelse
21. december 2012
KONTAKT
Chefkonsulent
Berit Toft Fihl
33 38 93 90
btf@da.dk
LÆS MERE
Mere videnRapport fra Aarhus Universitet om funktionelle analfabeter