Fin vækst i akutopslag

Der er kommet godt gang i at opslå ledige stillinger som akutjob – også i den private sektor

Professorerne Henning Jørgensen og Flemming Ibsen – begge Ålborg Universitet – har i dag over for Ritzaus Bureau udtrykt tvivl om, hvorvidt de private arbejdsgivere vil kunne opfylde aftalen om at skabe 7.500 akutopslag inden 30. juni 2013.

Direktør Henrik Bach Mortensen:

”De nye tal viser, at der nu bliver slået stillinger op i den private sektor i et omfang, der svarer til aftalen.

Ude i virksomhederne ser vi en stigende interesse for at slå akutstillinger op og tage ansvar for at vise, hvor jobåbningerne er.

For de offentlige arbejdsgivere har det været enkelt at slå stillinger op på Jobnet.dk som ”akutjob”, da man i forvejen bruger Jobnet til alle stillingsopslag.

For de private arbejdsgivere har det krævet mere omstilling, da det er et mindretal af de private arbejdsgivere, der har erfaringer med Jobnet.dk.

Arbejdsgiverorganisationerne har derfor en stor informationsopgave og lægger mange kræfter i at være i dialog med medlemsvirksomhederne om aftalen. Den indsats er på ingen måde afsluttet og vil fortsætte gennem hele foråret. Men lige nu ser det faktisk rigtig fornuftigt ud.”

Arbejdsmarked
30. december 2012
KONTAKT