Forkert at fjerne varighed på sygedagpenge

Regeringen vil indføre en ny forsørgelsesordning til langvarigt syge uden tidsbegrænsning. Stærkt bekymrende mener DA

Regeringen har i dag fremlagt sit udspil til ændring på sygedagpengeområdet. De nuværende regler fastlægger, at man kan modtage sygedagpenge i op til et år, hvorefter der er 7 forlængelsesmuligheder.

Regeringen foreslår kraftige udvidelser af disse forlængelsesmuligheder, men foreslår desuden som noget helt nyt, at personer, der ikke kan forlænges efter disse regler, alligevel kan forlænges i et såkaldt ressourceforløb, hvor ydelsen svarer til kontanthjælpsniveau uden formue- eller ægtefælleafhængighed.

Regeringen foreslår samtidig, at personer på sygedagpenge skal have revurderet deres sag allerede efter 26 uger og ikke 52 uger som i dag.

Chefkonsulent Berit Toft Fihl:

”Ingen bliver rask af at være på sygedagpenge. Det er en helt forkert retning, regeringen nu tager ved at indføre nye overførselsordninger uden tidsbegrænsning. Der er i forvejen mange muligheder for at få forlænget sygedagpengene f.eks. ved livstruende sygdom.

Der er en række sygdomme, hvor det er helt i orden at forlænge sygedagpengene ud over et år. Men at indføre en opsamlingskasse, hvor alle, der ikke har kunnet opnå en forlængelse af deres sygedagpenge efter de fastlagte kriterier, kan få reducerede sygedagpenge tidsubegrænset, er et klart skråplan.

I Sverige har man tidligere haft tidsubegrænsede sygedagpenge med det resultat, at antallet af personer på sygedagpenge var meget højt.

Regeringen forventer, at reformen vil føre til færre på sygedagpenge, bl.a. med henvisning til at revurderingen flyttes frem fra 52 uger til 26 uger. Denne fremrykning er i sig selv positiv, men det er meget optimistisk at tro, at det i forhold til økonomi og arbejdsstyrke kan opveje effekten af en tidsubegrænset forsørgelse.”

Mere viden

Jobcentre nedbringer langt sygefravær

Ubegrænsede sygedagpenge kan koste en mia. kr. og 3.500 beskæftigede

Bombe under regeringens sygedagpengeplan

Arbejdsmarked
7. februar 2013
KONTAKT
Chefkonsulent
Berit Toft Fihl
33 38 93 90
btf@da.dk
LÆS MERE
Mere viden
LINKS
Beskæftigels­esministeriet - BaggrundsnotatRegeringens udspilArbejdsmark­edsrapporten 2012