Vi bruger alt for mange penge på offentlig forsørgelse i Danmark

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Jeg har prøvet at forstå det budskab, som Kristian Madsen formidler i signaturen ”Skal den danske supermodel udsultes?” i Politiken d. 6. februar 2013. Det virker som om, at Kristian Madsens betragtninger slet ikke tager udgangspunkt i den virkelighed, der optager danske virksomheder, der har måttet sige farvel til 165.000 medarbejdere under krisen. Den virkelighed som også gælder for de ledige, for slet ikke at tale om de hundredetusinde danskere i den arbejdsdygtige alder, der lever af overførsler fra de offentlige kasser.

DA’s Arbejdsmarkedsrapport viser, at vi i international sammenhæng har indrettet os uholdbart i Danmark, når vi bruger over 50 pct. mere på offentlig forsørgelse end i en række af vores nabolande. Lande der også er blandt vores største markeder og konkurrenter.

I Danmark er knap 22 pct. af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse. I Sverige er det 15 pct.

I Danmark bruger vi godt 8 pct. af den samlede indkomst (BNP) på sociale ydelser til de 18-64-årige. I Sverige er det godt 5 pct.

Den virkelighed, mener jeg, harmonerer ualmindeligt dårligt med det passionerede forsvar for status quo, som Kristian Madsen tilbyder.

Det skal kunne betale sig at arbejde i Danmark, og det skal kunne betale sig at forsikre sig mod ledighed. Og der er ingen grund til, at tusinder af ufaglærte job på overenskomstmæssige vilkår i Danmark bestrides af udlændinge, når medarbejderne lige så godt kunne være danskere, der i dag modtager offentlige overførselsindkomster.

For at det skal kunne betale sig at arbejde, har Dansk Arbejdsgiverforening i forlængelse af analyserne i Arbejdsmarkedsrapporten lagt op til reformer af kontanthjælpsområdet, der øger gevinsten ved at være i beskæftigelse, og som kan bringe flere danskere i arbejde.

Konkret har vi foreslået, at 25-29-årige ikke længere passivt skal kunne modtage dobbelt så meget i kontanthjælp, som hvis de begynder på en uddannelse. Og vi har foreslået, at der skal være en rimelig sammenhæng mellem kontanthjælpsydelserne og dagpengesystemet. Det er afgørende, hvis Danmark ikke fortsat skal være blandt de lande, hvor det dårligst kan betale sig at arbejde. For det er nu engang virkeligheden.

Bragt i Politiken d. 8. februar 2013