Slut med falsk varebetegnelse

Af adm. direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening

Europas unge bliver ekskluderet fra arbejdsmarkederne som følge af strukturelle problemer. Det er en kæmpe udfordring, også for Danmark, da vi er afhængige af vækst i de lande, som vi har størst samhandel med. Det er derfor vigtigt, at Europa handler nu – og det er der i netop disse dage mulighed for.

Netop i disse dage forhandler EU om fordelingen af et trecifret milliardbeløb fra strukturfondene. Midler der skal bruges til at sikre beskæftigelse og vækst i fremtiden.

Problemet med strukturfondene er, at end ikke EU’s revisorer kan påvise effekterne af de mange milliarder kroner, der hidtil har været brugt. Formålet med strukturfondsmidlerne er nemlig falsk varebetegnelse. Pengene er gået til alt andet end strukturelle reformer.

De europæiske arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer fungerer generelt så dårligt, at EU bør gå reformvejen.

Den ledighed, og særlig ungeledighed, som Europa oplever nu, bunder i indbyggede svagheder, som Europa skal finde en løsning på. Mange lande betaler en høj pris for stive arbejdsmarkeder og tunge uddannelsessystemer. For årtiers manglende reformer. At den økonomiske krise har forværret denne situation, gør blot behovet for handling nu endnu mere nødvendigt.

Det er derfor vigtigt, at EU ikke træffer kortsigtede beslutninger, men derimod understøtter langsigtede reformer, som kan sikre velfungerende arbejdsmarkeder og effektive uddannelsessystemer. Reformer som sikrer, at Europas unge opnår de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger i dag og i fremtiden.

Men hvad kan EU så gøre? EU kan fremskynde de nødvendige reformer ved at belønne medlemslande, som vælger reformvejen.

Hvad angår de unge skal ’guleroden’ komme fra midlerne i den Europæiske Social Fond, som yder støtte til projekter, der skaber langvarig beskæftigelse. Et fint formål – som indtil nu bare ikke har givet resultater.

I den forgangne budgetperiode fra 2007-2013 har der været afsat over 500 mia. kroner under den Europæiske Social Fond. Fondsmidler som har været drysset ud til et utal af velmenende småprojekter i Europa.

Disse midler bør fremadrettet puljes til øremærkede reformer og knyttes til de nationale reformprogrammer, som er en del af EU's overordnede 2020 vækststrategi. Et program hvor de enkelte medlemslande skal melde ind med tiltag til opfyldelse af EU's fem overordnede målsætninger for 2020. Mål som bl.a. har fokus på, at flere unge afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Ved at pulje midler til øremærkede reformer kan EU fremskynde reformprocessen. Logikken bør være at belønne lande, som reformerer i tråd med de reformmål, der er enighed om i Europa.

Som en del af de nuværende forhandlinger om budgettet frem til 2020, er det besluttet at afsætte 45 mia. kr. til akut hjælp i områder, hvor ungeledigheden er over 25 pct.

Det er positivt, at EU handler på den akutte situation, som mange unge er havnet i. Men for at skabe langsigtede løsninger er der brug for yderligere handling gennem reformer af arbejdsmarkeder og uddannelsessystemer.

Høj ungeledighed i Europa er nemlig ikke et nyt problem. I lande som Grækenland, Spanien og Italien var ungeledigheden også høj før krisen

Europæiske lande skal derfor både lære af hinanden og i allerhøjeste grad også skæve ud i verden til de vækstøkonomier, som vi er i konkurrence med.

Hvis vi, i Europa, ikke formår at skabe et fundament for vækst ved at gøre vores arbejdsmarkeder parate hertil, er kapløbet om konkurrenceevnen tabt.

Udeblivelsen af reformer vil ramme de unge, de pågældende lande og hele Europa, som i dag er den verdensdel, der har sværest ved at overvinde krisen og skabe ny dynamik.

Og vi har allerede dokumentation for hvilke reformer, der virker inden for arbejdsmarkeds- og uddannelsessystemerne. F.eks. viser flere analyser, at erhvervsuddannelsessystemer, som veksler mellem at lære i skolen og på en virksomhed, sikrer en lavere ungeledighed.

Årsagen er, at unge opnår den første erhvervserfaring og dermed bliver attraktive for virksomhederne. Sådanne ’vekseluddannelsessystemer’ eksisterer allerede i Danmark, Holland, Schweiz, Tyskland og Østrig.

Men selv Danmark kan lære her. F.eks. har Tyskland, modsat Danmark, haft stor succes med at bevare og udvikle et solidt erhvervsuddannelsessystem, som har betydet at langt flere tyske unge vælger en erhvervsfaglig karriere.

Flere europæiske lande har allerede taget initiativer i retning af vekseluddannelse i deres nationale reformprogrammer. Men EU skal give det sidste skub. Gennem puljede midler til f.eks. at udvikle vekseluddannelsessystemer.

Afkastet af sådanne reformer vil medlemslandene først høste på sigt. Men reformerne kommer vi ikke uden om – de er en forudsætning for Europas fremtid.

Bragt i Børsen 1. maj 2013