Du får ikke job i dit jobcenter

Af Jørn Neergaard Larsen, Adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Hvis de ledige sætter sig ned og venter på, at virksomhederne kommer til dem, kan de komme til at vente længe. Jobcentre og a-kasser, der understøtter den tænkning, skader de ledige mere end de hjælper dem.

Hen over de seneste år har vi været vidne til, at en række virksomhedsledere er stået frem og har fortalt, hvordan de har haft vanskeligt ved, eller helt har måttet opgive, at rekruttere danske medarbejdere. I stedet har de enten opgivet at rekruttere, eller de har med succes rekrutteret udenlandske medarbejdere til job med løn efter overenskomst. Det er ikke uden omkostninger at blande sig i den offentlige debat, og for virksomhederne er det en uønsket opmærksomhed. Alligevel har nogen valgt at stå frem, fordi de mener, det vedrører os alle, at der i dag er job, som ikke kan besættes med ledige danskere. Man skulle så tro, at den slags paradoksale fortællinger førte til en selvransagelse og en revurdering af strategien i beskæftigelsessystemet. At jobcentre og fagbevægelsen ovenpå forskrækkelsen påtog sig sin opgave, og sikrede, at jobåbningerne i virksomhederne og de ledige danskere kunne mødes.

Det er trods alt det, som vi i fællesskab betaler beskæftigelsessystemet 16 mia. kroner om året for at opnå. Men i stedet har systemet igen og igen reageret ved at angribe virksomhederne for ikke at stå med hatten i hånden på jobcenteret, i A-kassen eller i fagforeningen og anmode om ledig arbejdskraft.

Det er en automatreaktion, der rammer langt ved siden af målet. Jobcenteret er ikke stedet, hvor de ledige finder job. Og hvis det er forestillingen i fagbevægelsen, og dermed rådgivningen, man giver sine ledige medlemmer, så har vi her en selvstændig del af forklaringen på, at nogle af de ledige medlemmer når at opbruge dagpengeretten.

Der er mange veje til job på det danske arbejdsmarked. Den væsentligste er venner, bekendte og andet netværk, som kan anbefale én til ledige stillinger. Dernæst er det ved at søge de jobopslag, det findes på åbne jobdatabaser, på virksomhedernes hjemmesider og selvfølgelig på den offentlige jobportal jobnet.dk. Den tredje mest benyttede vej til et job er gennem uopfordrede ansøgninger til virksomhederne. Det er en metode, som får langt flere i job, end jobcentrenes direkte formidling af medarbejdere til virksomhederne lykkes med.

Jobcentre, A-kasser og fagforeninger skal derfor sørge for, at de ledige kender alle vejene til job. Og så skal de sørge for, at de ledige også er motiveret for job på nye områder og længere væk fra bopælen, end den ledige plejer at søge.

Arbejdsmarkedet er i dag et åbent og internationalt marked. For virksomhederne er det afgørende at finde de rigtige medarbejdere til jobåbningerne, og de overvejer hele tiden, hvordan de bedst kan finde deres nye medarbejdere. De ledige, der ikke vil acceptere, at virksomhederne benytter de kanaler, der har givet de bedste resultater, har et problem. Hvis de ledige sætter sig ned og venter på, at virksomhederne kommer til dem, kan de komme til at vente længe. Jobcentre og a-kasser, der understøtter den tænkning, skader de ledige mere end de hjælper dem.

Bragt i Berlingske d. 7. juni 2013.