Nyt forslag om kønsopdelt lønstatistik giver ingen mening

Lovforslag om kønsopdelt lønstatistik bryder reelt fortrolighed om løn, fordi der nu skal laves statistik helt ned til tre personer. Forslaget øger bureaukratiet og fører hele debatten om korrekt aflønning ind i en blindgyde, mener DA

Regeringen vil ændre loven om kønsopdelt lønstatistik, så virksomheder med helt ned til ti medarbejdere fremover tvinges til at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik. Hvis bare der er tre medarbejdere af samme køn i en bestemt arbejdsgruppe, skal der udarbejdes kønsopdelte lønstatistikker.

Lise Bardenfleth, chefkonsulent:

”Tvungen kønsopdelt lønstatistik på de enkelte virksomheder gør ikke nogen klogere på, om de får den løn, som de mener sig fortjent til. Hvis man som medarbejder mener, man får mindre løn, end markedet kan give, så er det meget vigtigere at kigge på de rigtige lønstatistikker, der netop er skruet sammen for bedst muligt at belyse, hvordan markedet for en given jobfunktion er skruet sammen.

Regeringens forslag leder ind i en blindgyde.

Socialforskningsinstituttet (SFI) har netop offentliggjort en rapport, der endnu en gang slår fast, at når kvinder og mænd ikke tjener det samme, så er det fordi, de ikke laver det samme.

Når man går ned og vil lave statistik på grupper så små som tre medarbejdere, så bryder man reelt princippet om, at det er op til den enkelte om hun / han vil fortælle andre om sine lønforhold.

Man udløser bureaukrati til ingen nytte. To ud af tre lønmodtagere arbejder i dag på virksomheder, der skal udlevere kønsopdelte lønstatistikker, og det har givet anledning til overordentligt få sager. Nu flerdobler man antallet af virksomheder, der skal lave statistik, uden at der er udsigt til anden effekt end mere bureaukrati”.

Mere viden

Rapport fra SFI:

Mere uddannelse, mere i løn

Personale og administration
4. oktober 2013
KONTAKT
LÆS MERE
Mere viden