Bedre erhvervsuddannelser er svaret på en stribe udfordringer!

Af direktør Henrik Bach Mortensen, Dansk Arbejdsgiverforening

Regeringen, LO og DA har i fællesskab fremlagt sigtelinjerne for fremtidens erhvervsuddannelser. Det er nu op til Folketinget, at samles om en grundlæggende erhvervsuddannelsesreform, der kan redde erhvervsuddannelserne ud af den nuværende krise og gøre uddannelserne til en hjørnesten i den fremtidige erhvervsudvikling i Danmark.

Bedre erhvervsuddannelser til mange flere unge er svaret på en lang række udfordringer, som rækker langt ud over en snæver uddannelsespolitisk diskussion.

Flere erhvervsuddannede er forudsætningen for en nødvendig strukturændring af dansk økonomi. Erhvervsuddannelser af højere kvalitet er et nødvendigt bidrag til højnelse af den internationale konkurrenceevne, og flere erhvervsuddannede kan sikre, at danske unge fortsat kan opnå gode beskæftigelsesmuligheder og undgå masseungdomsarbejdsløshed.

Gennem de seneste 50 år har unge, der forlod folkeskolen stået overfor et uddannelsesvalg, der blev tydeligt påvirket af en offentlig sektor i massiv vækst. Når de unge og deres forældre vurderede beskæftigelsesmulighederne kunne det være meget tillokkende at vælge en uddannelse, der typisk gik gennem gymnasiet og til ansættelse i den offentlige sektor. Fra starten af 1960’erne eksploderede antallet af jobs i det offentlige fra 200.000 til over 830.000 i 2012, dvs. med langt over 600.000. I den private sektor faldt antallet af jobs i den samme periode med omkring 100.000.

Men nu står Danmark overfor en ny helt ny samfundsmæssig udfordring. Hvis vi danskere ønsker at bevare vores placering i det globale velstandskapløb, skal der ske et strukturelt skift i forholdet mellem beskæftigelsen i erhvervsvirksomhederne og i den offentlige sektor. Derfor skal der skabes et par hundrede tusinde arbejdspladser i virksomhederne, mens kravet om samfundsøkonomisk balance indebærer en mere effektiv udnyttelse af begrænsede ressourcer i den offentlige sektor.

Men en sådan vækst i virksomhederne og i deres beskæftigelse forudsætter, at der kan rekrutteres medarbejdere med de kvalifikationer, som erhvervsvirksomheder efterspørger. Derfor er der brug for flere og bedre erhvervsuddannede.

I virksomhederne på DA-området har op mod halvdelen af medarbejderne en erhvervsuddannelse. Men med det nuværende uddannelsesmønster vil der langt fra blive skabt et udbud af arbejdskraft, som kan matche den fremtidige efterspørgsel. Som det er nu, vælger omkring 2/3 af de elever, som forlader folkeskolen gymnasiet, mens under hver femte vælger en erhvervsuddannelse. Der er altså risiko for, at vækst i virksomhedernes beskæftigelse simpelthen kan blive bremset af mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Men det er ikke nok, at flere tilvælger erhvervsuddannelserne. Vi har også brug for, at uddannelserne bliver af en højere kvalitet. For det første vil bedre uddannelser være et stærkere alternativ til den slagne gymnasievej, og for det andet stiller virksomhederne simpelthen krav om, at fremtidens medarbejdere får kvalifikationer på et stadig højere niveau. Det er nødvendigt, hvis danske virksomheder skal kunne matche konkurrencen fra virksomheder i lande som Tyskland, Kina eller Indien, hvor uddannelsesindsatsen også styrkes.

Der er behov for, at flere ambitiøse, velmotiverede og fagligt stærke unge vælger erhvervsuddannelserne. Derfor skal der generelt være tale om et højere niveau. Men det skal også være muligt at udvikle særlige talenter ved at gå i dybden med uddannelsens indhold. Omvendt skal uddannelsen også kunne opfylde et ønske om mere bredt favnende kvalifikationer, som kan åbne vejen for videreuddannelse mod længere varende uddannelser på akademisk niveau. Erhvervslivet har nemlig ikke kun brug for flere erhvervsuddannede, men også for højtuddannede, der har et fagligt og ikke kun et teoretisk gymnasialt udgangspunkt.

I dag er produktionsmetoderne i virksomhederne langt mere modtagelig over for innovation, og derfor lægger virksomheder både i Danmark og i udlandet i stigende grad vægt på, at faglærtes generelle færdigheder har et højt niveau. Det øger simpelthen produktiviteten. Det er naturligvis ikke muligt at realisere en markant anderledes vision om erhvervsuddannelserne uden at overveje forudsætningerne hos de unge, der skal søge uddannelserne. I alt for mange år har der hersket en skæbnesvanger forestilling om, at alle og enhver kunne gennemføre en erhvervsuddannelse – uanset eventuelle mangler i færdigheder og motivation. Det er den væsentligste grund til, at studiemiljøet og det faglige niveau løbende er blevet svækket.

Det er med andre ord nødvendigt at stille faglige krav om færdigheder i dansk og matematik ved indgangen til uddannelserne. Det er også afgørende, at eleverne mødes med krav om fremmøde og studieaktivitet.

Det er også nødvendigt at opstille yderligere krav, når eleverne ønsker at vælge et specifikt fag mellem de 108 erhvervsuddannelser. Uddannelserne spænder vidt: fra fotograf til murer, fra fitnessinstruktør til butiksassistent og fra frisør til tandklinikassistent.

Reformen af erhvervsuddannelserne handler ikke kun om at imødekomme virksomhedernes og samfundets behov. Det handler også om at skabe gode beskæftigelsesmuligheder for de unge. Med fremtidens vækst i virksomhederne er en erhvervsrettet uddannelse et godt valg. Men selve uddannelsens karakter peger også i retning af stor sandsynlighed for beskæftigelse.

Erhvervsuddannelserne er nemlig direkte designet til virksomhedernes behov. Uddannelserne indhold fastlægges af faglige udvalg befolket af repræsentanter for virksomheder og medarbejdere, som præcis ved, hvad jobbet som eksempelvis bager, sikkerhedsvagt eller kontormedarbejder kræver. Samtidig bygger uddannelserne på vekseluddannelsesprincippet, hvor uddannelsen er sammensat af såvel skoleophold som praktisk oplæring i en virksomhed. Derfor er man som erhvervsuddannet helt flyvefærdig til arbejdsmarkedet den dag uddannelsen er afsluttet.

Kombinationen af erhvervsuddannelser på højere niveau og de gode beskæftigelsesmuligheder bør fremover gøre erhvervsuddannelserne til et oplagt valg for de unge og deres forældre, der skal træffe et uddannelsesvalg ved afslutningen af folkeskolen.

Adgangskrav til erhvervsuddannelserne skærper kravene til uddannelsessystemet om relevante tilbud til de unge, der ikke umiddelbart har udsigt til at kunne klare en gymnasial eller en erhvervsuddannelse.

For det første må situationens alvor gå op for folkeskolen. Det vil i fremtiden være endnu mere uacceptabelt, at så mange forlader folkeskolen uden tilfredsstillende karakterer ved afgangsprøven – endsige uden at gå op til prøven! Med reformen af både folkeskole og erhvervsuddannelser har vi krav på, at skolen kan sikre, at langt flere børn får de færdigheder, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

For det andet skal der være meget bedre tilbud i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne, som giver de unge mulighed for at indhente noget af det, der blev forsømt i skolen. Det gælder en langt mere målrettet 10. klasse, tilbud om ekstraundervisning, f.eks. i ferierne, relevante efterskoleophold samt særligt tilrettelagte tilbud på produktionsskoler m.v.

For det tredje skal der være tilbud om arbejdsmarkedsrelevant uddannelse eller træning til den lille gruppe af unge, som ikke vil kunne klare kravene til enten gymnasium eller erhvervsuddannelse.

Det er helt afgørende at stille anderledes markante krav til kommunerne om at sikre, at stort set ingen vokser op uden at have opnået helt basale færdigheder i f.eks. dansk og matematik. Dette krav skal bakkes op af let forståelige økonomiske incitamenter, som indebærer, at kommunerne hænger på regningen indtil de unge f.eks. kan opfylde kravene ved folkeskolens afgangsprøve.

Det har stor betydning, at unge der starter på erhvervsuddannelserne også har garanti for at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Det er meget få, der i dag ikke kan gennemføre deres ønskeuddannelse, men i nogle tilfælde vil det været nødvendigt at inddrage skolepraktik, når det har været vanskeligt at finde en praktikplads. Der er ikke tvivl om, at mere kvalificerede og mere motiverede elever frem over vil udgøre et væsentligt bidrag til at sikre de ønskede praktikpladser.

Bragt i Berlingske den 21. oktober 2013