Dansk Arbejdsgiverforening har den 3. april 2014 svaret Undervisningsministeriet i sagen om

Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser)

Høringssvaret i PDF-format

Resumé

Under henvisning til Undervisningsministeriets brev af 19. marts 2014 skal Dansk Arbejdsgiverforening (DA) hermed afgive sit høringssvar.

Høringssvarets inddeling i afsnit og overskrifter følger lovforslagets disposition.

DA-fællesskabets forslag og kommentarer til lovforslagets almindelige bemærkninger

1. Indledning

Danske virksomheder har brug for en ambitiøs reform, der løfter kvaliteten og niveauet i erhvervsuddannelserne. Faglærte er kernemedarbejdere på det private beskæftigelsesområde og deres høje kompetencer udgør en væsentlig forudsætning for, at danske virksomheder kan udvikle sig i den internationale konkurrence.

DA noterer sig derfor med tilfredshed, at lovforslaget – og den brede politiske aftale bag lovforslaget – kan skabe bedre rammer for et målrettet kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne. Det gælder bl.a. indførelsen af optagelseskrav, herunder i særlig grad, at de faglige udvalg fremover kan fastsætte højere adgangskrav til de enkelte uddannelser. Samtidig sætter reformen fokus på, at alle elever skal opleve at blive udfordret i løbet af hele deres uddannelse gennem krav om udbud af fag på højere niveauer, undervisningsdifferentiering og oprettelse af talentspor inden for områder, hvor der er behov for det.

DA finder det positivt, at der med reformen opstilles mål for kvalitetsudviklingen i erhvervsuddannelserne, herunder at andelen af elever, der afslutter med højere niveau, skal øges år for år, og at både elevernes og virksomhedernes tilfredshed med uddannelserne skal øges frem mod 2020.

DA finder dog, at det er en svaghed ved lovforslaget, at det alene indeholder konkrete måltal for aktivitet (optag og gennemførelse) og ikke for kvalitetsdelen af EUD-reformen. DA vurderer, at manglende måltal for kvalitetsdelen kan føre til, at reformens intentioner om, at alle elever skal udfordres og blive så dygtige, som de kan, ikke understøttes tilstrækkeligt.

Det fremgår af den politiske aftale om Bedre erhvervsuddannelser (mål 3), at andelen af de dygtigste elever – målt ved andel af elever med den samlede mængde fag, der afsluttes på højere niveau, end det obligatoriske minimumsniveau fastsat af de faglige udvalg – skal øges år for år. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/14.

Det fremgår desuden af den politiske aftale, at skolerne fremover skal lave komplette registreringer af elever med EUX-forløb og kompetencer på ekspertniveau og talentspor.

DA foreslår derfor, at det faglige udvalg for den enkelte uddannelse skal opfordres til at fastsætte måltal for andelen af elever med henholdsvis ekspertniveau, talentspor og EUX-forløb samt måltal for andelen af elever på uddannelsen, der afslutter fag på højere niveau, end det obligatoriske. Der udarbejdes en baseline med udgangspunkt i skoleåret 2013/2014. I tilknytning hertil skal der udarbejdes statistik, der belyser elevernes valg af niveauer i uddannelsen samt den årlige stigning.

DA foreslår endvidere, at elevernes karakter ved den afsluttende prøve/svendeprøve offentliggøres og indgår i en samlet årlig opgørelse over karakterer til brug for sammenligninger/benchmark.

DA begrunder det med, at en ambitiøs og tiltrængt reform også bør indeholde ambitiøse måltal. Fraværet af denne type måltal vedrørende kvalitet skaber problemer i implementeringen af reformen. Dels fordi erhvervsskolerne ikke har et klart billede af, hvilke forventninger, der er til dem, og hvad skolerne vil blive målt på i denne sammenhæng. Og dels fordi det øger kravene til styring, overvågning og politisk afrapportering på reformens implementering.

DA bemærker i den forbindelse, at teksten i lovforslaget afsnit 1. Indledning vedrørende de fire politiske mål ikke i alle tilfælde stemmer overens med de meget præcise formuleringer i den politiske aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Det drejer sig om mål 3 og 4 fra den politiske aftale, som ikke er ordret gengivet i lovforslaget.

DA lægger til grund, at der med reformen afsættes betydelige midler til indsatser, der skal understøtte kvalitetsudviklingen på skolerne, herunder især en massiv efteruddannelsesindsats for lærere. Fælles for alle indsatser er, at det er tiltag, der gerne skal resultere i bedre undervisning og konkrete effekter på elevniveau.

DA finder det i forlængelse heraf helt afgørende, at der i implementeringsfasen udarbejdes konkrete måltal for reformens effekter på elevniveau, og at de indsatser, der igangsættes, er nøje koblet til disse effekter – uanset om der er tale om lærerudvikling, ledelsesudvikling, ny undervisningsteknologi, styrket samspil med virksomheder og videregående uddannelser etc.

DA foreslår, at arbejdsmarkedets parter og øvrige relevante aktører inddrages i – og får medansvar for – opstilling af sådanne måltal for udviklingen af kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Der bør i implementeringen af reformen lægges betydelige kræfter i at understøtte skolerne i implementeringsarbejdet samt sikre systematisk vidensopsamling og videndeling på tværs af hele sektoren.

DA foreslår, at ansvaret for denne opgave forankres i den planlagte følgegruppe under Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU). En sådan opgave forudsætter en vis kapacitetsopbygning for så vidt angår etablering af en sammenhængende leverandørkæde, der kan bistå skolerne med den nødvendige støtte inden for eksempelvis erhvervspædagogik og undervisningsteknologi. Denne opgave kunne evt. sendes i udbud efter nærmere kriterier fastsat af Undervisningsministeriet efter indstilling fra REU, herunder med mulighed for at udbuddet kan vindes af et konsortium af operatører på markedet, der i fællesskab forpligtes på konkrete leverancer til sektoren.

PDF-filer kræver Adobe Acrobat Reader

KONTAKT
Publiceret:
4. april 2014