Velkommen tilbage til EU-hverdagen

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør Dansk Arbejdsgiverforening

Efter måneders heftig EU debat om udfordringer, som endnu ikke blevet til noget eller som i kampens hede er blevet blæst noget ud af proportioner, er det nu tid til at løfte blikket, komme i arbejdstøjet og tage fat om de reelle udfordringer som Europa står med – lige her og nu.

Europas største udfordring er manglende vækst. Imens resten af verden løber, så går Europa. Både Danmark som land, og Europa som region er gået i stå og rutsjer længere og længere ned ad velstandsstigen.

Og det ser ikke lyst ud. Bl.a. kan de demografiske udfordringer, som Europa står overfor, forstærke denne udvikling. Tyskland oplever allerede i dag mangel på arbejdskraft – og Danmark samt øvrige europæiske lande vil følge trop.

I værste fald kan den manglende vækst resultere i, at Europas mest driftige arbejdskraft vælger at forlade Europa. Arbejdstagere flytter derhen, hvor deres kvalifikationer bliver bedst belønnet. Så hvis fremtidens vækstmarkeder ligger uden for Europa, så gør arbejdstagernes drømme for fremtiden også. Når vi dertil - er Europa for alvor tabt.

Så lad os nu få lidt proportioner i debatten – og tage fat på det som reelt har betydning for Danmark og Europa. Nemlig at vi får skabt vækst.

Danmark er dybt afhængig af, at Europa får gang i væksten, og vi er dybt afhængige af at have indflydelse på EU’s fremtid, ligesom vi skal udvikle vores eget samfund, så vi får fuldt udbytte ud af at have skabt et indre marked med mere end 500 mio. indbyggere.

Europa tegner sig for 70 pct. af den samlede danske eksport. Danske virksomheders indtjeningsmuligheder er derfor afhængige af, at resten af Europa klarer sig godt.

Som alle andre forhold kræver EU-samarbejdet hårdt arbejde og villighed til kompromis. Den dag vi tager det indre marked og de tætte politiske bånd i Europa for givet, spiller vi hasard med Danmarks velstand.

Så hvad kan Danmark så gøre for at sikre vækst i Europa? Danmark kan gennem EU arbejde for reformer i Europa.

For eksempel er reformer af de europæiske arbejdsmarkeder en grundlæggende forudsætning for at få skabt vækst. Og her kan Danmark gøre en forskel.

I Danmark har vi skabt et samfund, som mange finder attraktivt og værd at lytte til – og vi har en række styrkepostioner, som vi kan skal holde fast i og som vi kan inspirere med i resten af Europa.

En af Danmark største styrkepositioner er vores mobile og inkluderende arbejdsmarked, hvor arbejdstagere har mulighed for at bevæge sig frit og skifte job uden at miste rettigheder til f.eks. uddannelse og pension.

Samtidig har virksomheder en lempelig adgang til at tilpasse arbejdsstyrken, som betyder, at de ikke tøver med at ansætte nye medarbejdere i almindelige ansættelsesforhold ved øget behov for arbejdskraft.

Kombinationen af den enkelte arbejdstagers frihed til at søge nye karriereveje og virksomhedernes lempelige afgang til at tilpasse arbejdskraften er baggrunden for, at vi i Danmark har omkring 800.000 jobåbninger om året.

Danmark er et af de lande i Europa, hvor der er flest jobåbninger årligt.

For arbejdstagere sikrer de mange jobåbninger gode muligheder for at søge nye karrieremuligheder og for at finde et nyt job, hvis man bliver afskediget. Arbejdstagere kan frit flytte derhen, hvor deres kompetencer bliver efterspurgt og belønnet. Ligesom unge og personer, der midlertidigt står uden for arbejdsmarkedet, kommer hurtigere i job.

For virksomhederne sikrer arbejdstagernes gode muligheder for at skifte job, at det er nemmere at rekruttere arbejdstagere med de kompetencer, som virksomheden efterspørger.

Anderledes ser det ud i størstedelen af det øvrige Europa. I de fleste europæiske lande er alle ansættelsesretlige rettigheder typisk bundet til det enkelte job. Samtidig har virksomhederne høje omkostninger ved at afskedige medarbejdere. Det betyder, at arbejdstagere har lille incitament til at skifte job, og virksomheder har lille incitament til at ansætte nye medarbejdere.

Resultatet er få jobåbninger, hvorfor unge og andre, som står uden for arbejdsmarkedet, har svært ved at finde job og komme ind på arbejdsmarkedet.

Arbejdsmarkeder med manglende jobåbninger har en række slagsider.

For det første, at der bliver udviklet A og B arbejdsmarkeder, hvor grupper, som har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet får ansættelse på langt ringere vilkår, end de kunne opnå, hvis arbejdsmarkedet havde været velfungerende.

For det andet resulterer færre jobåbninger i, at medarbejdere får dårligere mulighed for, gennem jobskifte, at søge nye karriereveje, hvor deres kompetencer bliver belønnet. Samlet set resulterer få jobåbninger i færre jobs og højere ledighed.

Reformer af Europas arbejdsmarkeder er dog blot et ud af flere eksempler på reformbehov. DA har - sammen med LO, FTF og Akademikerne - offentliggjort en erklæring for, hvad hovedtakterne skal være for de næste fem år. Den fælles erklæring går ind i, hvordan vi skaber inkluderende og mobile arbejdsmarkeder, uddannelse rettet mod arbejdsmarkedet, fri bevægelighed i EU, fælles europæisk arbejdsmiljøstrategi og respekt for arbejdsmarkedets parters rolle.

Nu skal parlamentet konstitueres, og der skal udvælges en ny Kommissionsformand. Men endnu vigtigere skal linjerne for den kommende 5-årige kommissionsperiode lægges. Det er her, Danmark skal på banen og kæmpe for reformer. Historisk har Danmark haft større indflydelse end vores størrelse tilsiger – det har vi brug for fortsætter.

Bragt i Altinget/Arbejdsmarked 27. maj 2014