Opgør med arbejdsmiljødogmerne

Af Mette Frederiksen (S), beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen, adm. dir., DA og Harald Børsting, formand, LO

Dårligt arbejdsmiljø er en alvorlig udfordring, ikke alene for den enkelte dansker, men også for arbejdspladserne og for den økonomiske vækst i Danmark

Den danske befolkning bliver ældre og ældre, og vi skal regne med at blive længe på arbejdsmarkedet. Det skaber et ekstra behov for at udvikle og sikre et arbejdsmiljø i verdensklasse.

Grundlæggende har vi i Danmark et godt arbejdsmiljø. Det skal vi værne om og være stolte af, for det gode arbejdsmiljø er skabt ude på virksomhederne i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

Men der er også arbejdssteder, hvor arbejdsmiljøet ikke er, som det burde være, og hvor den enkelte er i risiko for at komme til skade eller blive syg af sit arbejde. Det er ikke i orden, hverken for den enkelte medarbejder, for virksomhederne eller for samfundet.

Et bredt flertal af partierne i Folketinget er enige om målsætningerne for arbejdsmiljøet frem mod år 2020: Antallet af alvorlige arbejdsulykker skal ned med 25 procent, og der skal ske en nedgang på 20 procent i andelen af medarbejdere med henholdsvis fysiske og psykiske overbelastninger. Målene er stadig de rigtige. Opgaven er at sikre, at vi også når dem.

Derfor er vi gået sammen om tre svar på nogle af de væsentligste udfordringer, som skal løses i et kommende arbejde med at sikre den bedst mulige arbejdsmiljøindsats på de danske arbejdspladser frem mod år 2020. Svarene bygger på en historisk enighed hos parterne i Arbejdsmiljørådet om, hvordan vi når de mål, vi har sat for arbejdsmiljøet i år 2020.

Vores svar kan opsummeres helt enkelt: De, der kan selv, skal selv. Men dem, der ikke kan finde ud af det, skal have et skub, der kan mærkes, i den rigtige retning.

1: Arbejdsmiljøindsatsen skal målrettes virksomhederne med de største problemer

Når vi er rundt på besøg på landets arbejdspladser er det tydeligt for os at se, at nogle arbejdspladser er mere udfordrede end andre.

Arbejdstilsynets indsats skal målrettes derhen, hvor effekten og behovet er størst. Hvis vi skal nå de ambitiøse mål om markant færre alvorlige arbejdsulykker og fysiske og psykiske belastninger, så er vi nødt til at sikre, at Arbejdstilsynet kommer tættere på de brancher og virksomheder, der har de største udfordringer. Det betyder, at færre virksomheder skal udtages til tilsyn via stikprøver, og at flere tilsynsbesøg skal planlægges med udgangspunkt i forhold, som vi ved kan føre til dårligt arbejdsmiljø.

Det betyder samtidig et opgør med, at alle virksomheder skal have mindst ét tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet inden 2020. Det skal selvfølgelig stadig være sådan, at virksomheder kan udtrækkes i en tilfældig stikprøve, og at Arbejdstilsynet kan reagere på konkrete klager, men indsatsen skal fokuseres der, hvor der er mest at komme efter. 

2: Dårligt arbejdsmiljø må ikke være et konkurrenceparameter

Langt de fleste arbejdspladser vil gerne sikre et godt arbejdsmiljø for deres medarbejdere. De ved, at den bedste arbejdsindsats leveres, når medarbejderne er på arbejde – ikke når de ligger hjemme i sygesengen. 

Men der findes også arbejdspladser, der overtræder reglerne igen og igen i en sådan grad, at man kan få den mistanke, at de ligefrem spekulerer i at have et dårligt arbejdsmiljø. Det er f.eks. de steder, hvor Arbejdstilsynet kommer ud og gang på gang må konstatere, at man stadig ikke har fået styr på alvorlige sikkerhedsproblemer.

Ligesom vi ikke kan acceptere, at virksomheder kan underbydes ved, at der ansættes ulovlig arbejdskraft og ved at omgå de danske skatteregler, så kan vi heller ikke acceptere, at virksomheder kan opnå konkurrencefordele ved at se stort på deres medarbejderes basale sikkerhed og sundhed.

Dårligt arbejdsmiljø må aldrig blive et konkurrenceparameter. Derfor skal de virksomheder, der igen og igen overtræder arbejdsmiljøreglerne, straffes hårdere. Vi må se på sanktionssystemet med friske øjne, for det skal kunne mærkes på pengepungen, hvis man konsekvent går på kompromis med arbejdsmiljøet. Omvendt skal vi også fremhæve de arbejdspladser, der gør en særlig indsats for at skabe det gode arbejdsmiljø.

3: Meningsløst bureaukrati fjerner fokus fra den nære arbejdsmiljøindsats

Regeringen har allerede sat gang i afbureaukratisering på arbejdsmiljøområdet gennem blandt andet indsatser for at nedbringe sagsbehandlingstider og afskaffe regelkollision. Som virksomhed kan man også blive arbejdsmiljøcertificeret og dermed blive fritaget fra eksempelvis risikobaserede tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet. Men vi kan gå længere ad den vej.

Det er for os indlysende, at det gode arbejdsmiljø ikke i sig selv bliver sikret ved et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet, eller når arbejdspladsen udfylder formularer om arbejdsmiljøindsatsen. Det gode arbejdsmiljø sikres først og fremmest gennem et langt, sejt træk i den daglige indsats på arbejdspladsen.

Det skal være sådan, at virksomhederne oplever en god og meningsfuld dialog med myndighederne. Vi skal fastholde det, der virker – eksempelvis arbejdspladsvurderingerne (APV) – og fordomsfrit se på resten.

Arbejdet starter nu

En arbejdsmiljøpolitik står stærkt, når den står på et fundament af enighed mellem arbejdsmarkedets parter. Det er med til at sikre, at politikken når helt ud og gør en forskel for den enkelte medarbejders arbejdsliv.

Og vi er enige om, at de udfordringer, vi har beskrevet her, skal håndteres i en ny arbejdsmiljøpolitik. 

Nu skal regeringen arbejde videre med udfordringerne og sondere bredt i Folketinget, om der er vilje til at justere arbejdsmiljøpolitikken. Arbejdet starter nu, hvis vi skal nå de ambitiøse mål inden 2020.

Lad os tage fat på at sikre, at det er trygt, sikkert og sundt at gå på arbejde overalt i Danmark.

Bragt i Politiken den 8. juni 2014