Kamp for flere praktikpladser

Af chefkonsulent Simon Neergaard-Holm, Dansk Arbejdsgiverforening

I et læserbrev i Nordjyske Stiftstidende opfordrer Reidar Kogstad fra 3F Dansk Arbejdsgiverforening til at komme ind i kampen for at skaffe praktikpladser til eleverne i erhvervsuddannelserne.

Onsdag den 11. juni 2014 vedtog Folketinget med stort flertal en reform af erhvervsuddannelserne. Reformen, der træder i kraft i 2015, kan gøre det mere attraktivt for praktikvirksomhederne at ansætte elever, fordi elevernes personlige og faglige kompetencer hæves, så eleverne bedre kan udfylde de praktikjob i virksomhederne, der indgår som en væsentlig del af uddannelsen. Vi skal bruge flere faglærte i fremtiden, men samtidig skal de faglærte, der i fremtiden forlader erhvervsskolerne, kunne mere end i dag.

Reformen af erhvervsuddannelserne er bl.a. nødvendig for at stimulere udviklingen i antallet af praktikpladser, fordi en betragtelig andel af de elever, der har forladt erhvervsskolerne i de senere år, ikke har haft de kompetencer, som er nødvendige for at indgå en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed. Nogle elever har manglet den faglige ballast, andre elever har savnet motivation til at arbejde i en virksomhed. Det helt store problem har været kombinationen af dårlige kompetencer og manglende motivation. Disse elever har vanskeligt ved at finde en praktikplads i dag.

Utilstrækkelige kompetencer smitter direkte af på praktikpladssituationen, fordi elever i praktik arbejder med løn i virksomhederne under uddannelse. Det er ikke blot tilstrækkeligt, at elever på sigt dækker behovet for faglært arbejdskraft. Eleverne skal også være deres løn værd under uddannelsen.

Det skyldes, at vi i Danmark har aftalt løn- og ansættelsesvilkår for elever, hvor eleverne får mellem 10.000-17.000 om måneden svarende til en timeløn på mellem 64,- kr. og 110,- kr. i timen i løbet af den 4 årige uddannelse. Slutlønnen for elever er altså tæt på den overenskomstmæssige mindsteløn.

I Danmark hylder vi nemlig det princip, at eleverne både uddanner sig og har en indtægt, som svarer til det, eleverne kan præstere, mens de er i virksomhedspraktik. I andre lande som Tyskland og Østrig er elevlønnen betydeligt lavere, bl.a. fordi kravet om elevernes produktivitet er lavere, og eleverne uddanner sig tidligere end i Danmark.

DA arbejder for at gøre det at ansætte elever i praktik mere attraktivt for virksomhederne. Det er ikke blot et spørgsmål om at fokusere på behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden, men også behovet for at øge elevernes kompetencer, når eleverne skal begynde i virksomhedspraktik.

Det er efter DA´s opfattelse en fælles sag for arbejdsgivere og lønmodtagere at arbejde for, at eleverne bliver mere jobparate for virksomhederne, så der er balance mellem den løn, som virksomhederne betaler under uddannelsen og de kompetencer, som eleverne møder op med. Det er sådan set hele grundlaget for, at erhvervsuddannelser bygger på løn og ikke på SU. Eleven får en uddannelse i virksomheden mod at arbejde. Virksomheden får en medarbejder på elevløn mod at uddanne eleven til faglært. Det er på mange måder et enkelt bytte, der ligger til grund for indgåelse en uddannelsesaftale.

Med reformen af erhvervsuddannelserne har DA bidraget til, at niveauet kan løftes, og DA forventer på den baggrund, at flere virksomheder vil åbne op for at ansætte elever.

Bragt i Nordjyske Stiftstidende 26. juni 2014