Dansk Arbejdsgiverforening har den 30. juni 2014 svaret Erhvervsstyrelsen i sagen om

Høring om Kommissionens meddelelse “Regulatory Fitness and Performance Programme (REFIT): State of Play and Outlook”

Høringssvaret i pdf

Resumé

EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål har den 19. juni 2014 sendt meddelelse COM (2014) 368 om status for Kommissionens REFIT-program i høring.

Nedenfor følger Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) svar på høringen for så vidt angår de følgende emner:

  • Information og høring af medarbejdere.
  • Arbejdstid.
  • Udstationering.
  • Arbejdsmiljø.

Information og høring af medarbejdere

REFIT-øvelsen viste klart, at de tre direktiver var ”fit for fight”. REFIT-øvelsen åbenbarede ikke væsentlige problemer, som har behov for en afklaring.

Arbejdstid

Arbejdsgiverne har længe efterspurgt ændringer af direktivet om arbejdstid, bl.a. i lyset af en lang række domme fra EU-Domstolen, navnlig om rådighedsvagter og betalt årlig ferie.

Arbejdsgiverne skal beklage, at det ikke er lykkedes at konsolidere den enighed om ændringer, der tidligere har været i Ministerrådet.

Udstationering

Det såkaldte håndhævelsesdirektiv er nu vedtaget i Ministerrådet og skal gennemføres i medlemsstaterne. Direktivet kan frygtes at ramme MMV, der ofte ikke vil have det administrative set-up til at honorere de krav, som medlemsstaterne i kraft af direktivet kan benytte.

Direktivets krav om obligatorisk hæftelsesansvar inden for byggeriet vil være vanskeligt at honorere for særligt MMV – både i en udbudsfase og senere ved kontrollen og udmøntningen af hæftelse. Hæftelsesansvar animerer således i sig til brug af ikke alene nationale aktører, men også større aktører i byggeriet.

Arbejdsmiljø

DA ser frem til resultatet af den igangsatte evaluering på arbejdsmiljøområdet af rammedirektivet 89/391/EF og 23 relaterede arbejdsmiljødirektiver, som vil foreligge ultimo 2015.

Kommissionens REFIT-program skal ikke føre til forskellige krav til små og store virksomheder – men sikre et niveau i lovgivningen, som også de små virksomheder kan overholde.

PDF-filer kræver Adobe Acrobat Reader

KONTAKT
Ansættelsesretschef
Flemming Dreesen
33 38 94 10
fld@da.dk
Arbejdsmiljøchef
Christina Sode Haslund
33 38 94 82
csh@da.dk
Publiceret:
1. juli 2014