Hurtigere dagpengekommission skal have mål om færre på offentlig forsørgelse

Dagpengekommissionens deadline er fremrykket til september 2015. DA kan medvirke til at færdiggøre arbejdet i dagpengekommissionen lige præcis på det tidspunkt, som regeringen ønsker det.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt har bedt dagpengekommissionen om at fremrykke sin betænkning fra 2016 til september 2015.

Henrik Bach Mortensen, direktør i DA og medlem af dagpengekommissionen:

”DA kan medvirke til at færdiggøre arbejdet i dagpengekommissionen lige præcis på det tidspunkt, som regeringen ønsker det. Det vigtigste for DA er, at vi får et fornuftigt dagpengesystem, ikke hvornår arbejdet i kommissionen afsluttes.

Danmark har en enorm udfordring med alt for mange danskere på offentlig forsørgelse. Målet for dagpengekommissionen skal være at få flere i beskæftigelse og færre på offentlig forsørgelse og samtidig videreføre den reformdagsorden, der har været fulgt gennem en årrække.”

Arbejdsmarked
20. september 2014
KONTAKT