Elever kan få praktik – enten på en virksomhed eller i et praktikcenter

Elever på erhvervsskolerne behøver ikke at opgive deres erhvervsuddannelser, fordi de ikke har en praktikplads på en virksomhed. De kan nemlig starte deres praktik i et praktikcenter.

Nye tal fra Undervisningsministeriet, der er offentliggjort i dag, viser desværre, at mere end 4.000 elever vælger ikke at fortsætte deres uddannelse, fordi de ikke vil i praktik i et praktikcenter.

Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm:

”Det er synd for både eleverne og erhvervslivet, at eleverne ikke fortsætter i praktikcenteret. Erfaringerne med skolepraktik er nemlig gode. Mange elever skifter til virksomhedspraktik i løbet af praktiktiden. Faktisk har 98 pct. af de elever, der afslutter en erhvervsuddannelse, været i praktik i en virksomhed.

Derfor har DA sammen med regeringen aftalt, at erhvervsskolerne skal gennemføre en meget mere håndholdt rådgivning af eleverne, så de både bliver opmærksomme på praktikmulighederne og får et klart billede af, at der er god mulighed for at fortsætte uddannelsen i praktik i et praktikcenter.

Kritikerne af praktik i et praktikcenter hævder, at det ikke er attraktivt, fordi eleverne kun får en ydelse, der svarer til SU. Men det er en dårlig undskyldning for at sige nej tak til et uddannelsestilbud, der er vejen til et svendebrev og måske kan føre til en praktikplads undervejs. Mange elever og studerende gennemfører deres ungdomsuddannelse på SU, så det er helt naturligt, at praktik i praktikcenter også foregår på det niveau.”

Mere viden

Link til Undervisningsministeriet: Nye praktikpladstal

Uddannelse
10. november 2014
KONTAKT
LÆS MERE
Mere viden