Det rigtige problem i dansk lovgivning

Af ansættelsesretschef Flemming Dreesen, DA og advokat Lotte Dickow Schmidth, Dansk Erhverv

Jyllands-Posten bragte torsdag den 20. nov. en artikel om det store problem, at virksomheder, der handler i god tro i henhold til dansk lovgivning, kan opleve den danske retstilstand bliver ændret med tilbagevirkende kraft på grund af afgørelser ved EU-retten. Det synes vi er et problem for virksomhederne.

Men IDA skriver onsdag den 26. i JP, at ” DA skyder på de forkerte”, og IDA mener derimod, at det er Folketinget, der er fodslæbende, når det gælder om at få dansk lovgivning til at flugte med EU-lovgivning. IDA henviser til, at en afgørelse fra EU-Domstolen i 2010 først nu medfører forslag fra regeringen om lovændring.

At den konkrete lovændring har ladet vente længe på sig kan vi hurtigt blive enige. DA har lige straks efter dommen efterspurgt en lovændring, men det er ikke det problemstillingen. Den sag, som Dansk Erhverv trækker frem den 20. november i JP er illustrativ. I det konkrete eksempel kostede det en arbejdsgiver 500.000 kr. at afskedige en medarbejder efter gældende regler i 2009, der fire år senere bliver ramt af en EU-dom med tilbagevirkende kraft.

Det er således ligegyldigt for denne arbejdsgiver, hvor hurtig Folketinget laver loven om.

Der er tale om et principielt problem, som kort og godt er: Hvis EU-retten udlægges på en anden måde end det som Folketinget har vedtaget, hvad skal borgerne så rette sig efter og kan man dømme med tilbagevirkende kraft?  Det er vel i manges øjne et problem for retssikkerheden!

Mens danske domstole primært er retsanvendende, så er EU-domstolen retsskabende i sin natur. Det kan give store udfordringer for retssikkerheden, når EU-domstolens domme skal integreres i dansk ret. Vi savner derfor et svar på, hvordan man kan integrere EU-domstolens domme i dansk ret uden at krænke borgernes retssikkerhed.

Højesteret har netop sendt en sag ned til EU-Domstolen, hvor man spørger om retssikkerheden ikke skal veje tungest? Et rigtig godt spørgsmål. Det ser ud til, at den danske Højesteret er enig med DA, og at vi ikke skyder på de forkerte, men rammer plet.

Bragt i Jyllands-Posten 28. november 2014