Arbejdsgivere og lønmodtagere står sammen om både elevløn og praktikgaranti

Af Henrik Bach Mortensen, direktør Dansk Arbejdsgiverforening & Ejner K. Holst, LO sekretær

Erhvervsuddannelserne er rygraden i det private erhvervsliv. Erhvervslivets fremtid står og falder med muligheden for at kunne engagere dygtige mekanikere, grafikere, kontorassistenter, elektrikere, kokke for blot at nævne nogle få af de mere end 100 erhvervsuddannelser.

Derfor finder både DA og LO det meget skadeligt, når debatten om erhvervsuddannelser og praktikpladser kommer helt ud af proportion på grund af halve sandheder om praktikpladser og kvalitet af uddannelserne. Vi risikerer, at den skingre debat helt uden grund skræmmer de unge væk fra erhvervsuddannelserne.

Den hastige udvikling på arbejdsmarkedet kræver, at erhvervsuddannelsernes kvalitet løftes, men der har et bredt flertal i Folketinget også taget fat på med den nye erhvervsuddannelsesreform, der træder i kraft den 1. august. Hvis vi alle lægger os i selen for at få gennemført reformen og bruge de muligheder, som den giver, så vil kvaliteten på erhvervsuddannelserne være rykket klart opad allerede om et år.

Det er rigtigt, at der på flere uddannelser eller i visse egne af landet mangler praktikpladser. Men der er gennemført en uddannelsesgaranti, som betyder, at kan eleven ikke få en praktikplads, så kan eleven altid fortsætte i praktik på et praktikcenter.

Det er rigtig ærgerligt, hver gang en elev vælger at stoppe sin uddannelse, fordi eleven ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. Det er synd for både eleverne og erhvervslivet. Der er behov for at skabe flere praktikpladser i de offentlige- og private virksomheder, men praktikcentrene er et godt alternativ indtil dette lykkes.

Erfaringerne med skolepraktik er nemlig gode. Eleverne bliver fagligt dygtige og forskellen til virksomhedspraktik er ikke så stor, som nogen tror. Rigtig mange elever skifter til virksomhedspraktik i løbet af praktiktiden, og praktikcentrene arbejder sammen med virksomhederne om, at store dele af praktikken har form af kortere aftaler i virksomhederne.

Over 5.000 får i øjeblikket deres uddannelse i et praktikcenter. Desværre kan vi se, at 4.000 elever på erhvervsskolerne af den ene eller den anden grund ikke er i praktikcenter og derved er gået i stå med deres uddannelse. Derfor har DA og LO sammen med regeringen aftalt, at erhvervsskolerne fra årets start skal gennemføre en meget mere håndholdt rådgivning af eleverne, så de både bliver opmærksomme på praktikmuligheder i praktikcenter og i andre uddannelser, hvor der er ledige praktikpladser.

Samtidig arbejder arbejdsgiverne og lønmodtagerne fortsat for at skaffe flere ordinære praktikpladser i virksomhederne. Fra starten af 2015 intensiveres det praktikpladsskabende arbejde på erhvervsskolerne. Skolerne har fået penge til at ansætte flere praktikpladskonsulenter, der skal matche elever og virksomheder.

I debatten om erhvervsuddannelserne har der været fremført, at elevlønnen er for høj.

Erhvervsuddannelserne er baseret på, at elever er solide medarbejdere i praktikvirksomheden, hvor eleverne udfører et reelt arbejde, mens de er under uddannelse. Eleverne får naturligvis en aftalt løn herfor. Da arbejdet samtidig er en uddannelse, er elevlønnen lavere end den løn, som eleven kunne få som ufaglært. Man kan sige, at eleven bytter løn mod at få en uddannelse i virksomheden, mens virksomheden får glæde af den lavere løn mod at tilbyde eleven en uddannelse. Elevernes løn bygger altså på en byttehandel, som parterne på arbejdsmarkedet har aftalt.

Elever modtager også løn, når de er på skole. Virksomhederne får dækket deres udgift til løn, når eleverne er på skole. Ordningen finansieres af alle arbejdsgivere i fællesskab.

Vi har ikke grund til at tro andet, end at denne ordning fortsat er til glæde for både elever og virksomheder. Løn til eleverne en integreret del af vores overenskomster, hvor arbejdsmarkedets parter taler sig frem til rammerne og tager et fælles ansvar for at uddanne fremtidens faglærte. Det er arbejdsmarkedets parter, der i overenskomsterne fastsætter, hvad eleverne skal have i løn. Udfordringen for parterne er at fastholde den balance, der både gør det attraktivt for eleverne at uddanne sig og attraktivt for virksomhederne at oprette elevpladser. En balance, som vi er overbevist om, at overenskomstparterne er helt klar over.

I denne uge afholdes de store landsdækkende mesterskaber i erhvervsuddannelserne. DM i Skills er det store årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Omkring 300 unge er med som deltagere. Der forventes op mod 50.000 besøgende i løbet af mesterskabets tre dage, der finder sted den 8.-10. januar 2015 i Bella Center i København.

Til august gælder det så World Skills i Brasilien – blandt andre med nogle af de bedste deltagere fra Bella Center. Men det store flertal af elever, der hverken kommer til Bella Center eller til Brasilien behøver ikke at være bange for, at de går glip af konkurrencen. Den møder de nemlig hver dag på deres arbejdsplads, hvor de sammen med deres kolleger og virksomhedernes ledelser er med til at sikre, at vi også i morgen kan stå os i en åben verden med global konkurrence. Derfor er det så afgørende, at vi står sammen om at sikre, at vi har erhvervsuddannelser i verdensklasse.