Par på kontanthjælp med børn får 0 kroner ud af at fordoble lønnen

Beskæftigelsesministeriet nye beregninger viser, at særligt par med børn på kontanthjælp er fanget i en fælde, hvor de ikke får noget ud af at arbejde, og at det kan være hip som hap om man får arbejde til 16.200 eller 35.000 kr. om måneden

Beskæftigelsesministeriet har i et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg beskrevet, hvordan ændrede regler for modregning i kontanthjælpen har flyttet grænserne for, hvornår det kan betale sig at tage et arbejde. Beregningerne viser, at ændringerne af det såkaldte beskæftigelsesfradrag fra ca. 15 til ca. 25 kr. i timen rykker grænsen for, hvornår et ægtepar får 1.000 kr. om måneden ud af at den ene arbejder.

Men for i det hele taget at nå frem til en gevinst på 1.000 kr. om måneden, er ministeriet nødt til at se bort fra de transportomkostninger, der som regel knytter sig til et arbejde.
Samtidig er samspilsproblemerne mellem lave og lidt højere lønninger blevet forstærket. Hvis et par på kontanthjælp har to børn, kan de ifølge ministeriets beregninger løfte deres rådighedsbeløb med 1.000 kr. ved, at den ene får et job til mindstelønnen (hvis ikke man har transport eller andre omkostninger). Til gengæld stiger dette rådighedsbeløb overhovedet ikke, selv om man måtte blive i stand til f.eks. at fordoble sin løn. Ved lønindkomster på mellem 16.000 og 35.000 kr. om måneden skal enhver lønfremgang afleveres.

Underdirektør Erik Simonsen:

”Ændringerne af reglerne har reelt intet ændret. Den tekniske grænse for, hvornår man har 1.000 kr. til sig selv er rykket ned, men til gengæld er samspilsproblemerne ved lidt højere indkomster blevet forstærket. 1.000 kr. om måneden svarer til seks kroner i timen, og det er endda inden, man har indregnet udgifter til transport.

Kernespørgsmålet er, hvor mange danskere der bliver motiveret til at arbejde af at få 6 kr. i timen til sig selv.

Den sammensatte marginale skattesats for par på kontanthjælp med børn er i realiteten 100 procent. Man får reelt intet ud af at tage et arbejde til mindstelønnen, og får man lønfremgang eller et bedre lønnet arbejde, så konfiskeres hele gevinsten. Det er et problem, der har sin rod i, at kontanthjælpen for par grundlæggende er for høj.”

Kontanthjælp

En på kontanthjælp og en beskæftiget.

Gevinst på 1.000 kr.

En på kontanthjælp og en beskæftiget med løn på 20.000 kr.

En på kontanthjælp og en beskæftiget med løn på 25.000 kr.

En på kontanthjælp og en beskæftiget med løn på 30.000 kr.

En på kontanthjælp og en beskæftiget med løn på 35.000 kr.

Ægtepar med to børn

Lønindtægt

-

16.200

20.000

25.000

30.000

35.000

Kontanthjælp

28.800

18.000

14.500

9.900

5.300

700

Rådighedsbeløb efter skat

15.300

16.300

16.300

16.400

16.400

16.300

Gevinst efter skat

-

1.000

1.000

1.100

1.100

1.000

Kilde Beskæftigelsesministerens svar til beskæftigelsesudvalget 2015-115

Anm.: Det er forudsat, at personer med lønindtægt betaler fagforeningskontingent på 509 kr.pr. mdr., a-kasse på 448 kr. pr. mdr. og arbejder 37 timer pr. uge. Der er i beregningerne desuden forudsat en månedlig husleje for et par med og uden børn på 6.185 kr. Der er forudsat øvrige boligudgifter på 1.058 kr. for par uden børn og 1.177 kr. for par med børn. Beregninger på 2015-regler er foreløbige. Tallene er afrundede.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings egne beregninger samt beregninger på Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel fra september 2014.

Arbejdsmarked
5. februar 2015
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk