Svensk reformsucces er uomgængelig

Det samlede antal personer på overførselsindkomst i Sverige er støt og roligt faldet med 200.000 personer fra 2006 til 2013 (inkl. dem på sygedagpenge). Imens er antallet af personer på overførelsesindkomst forblevet højt i Danmark. Carma’s analyse, der sår tvivl om de svenske resultater, er derfor fejlagtig.

Dagbladet Information har i dag en artikel, der beskriver, at de svenske reformer ikke har virket, fordi der samtidig med, at der er blevet færre førtidspensionister, er kommet flere på andre offentlige ydelser. Kilden til historien er primært en analyse fra Carma – Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet. Men denne analyse er ikke korrekt.

I nedenstående figur dokumenteres det, at der er kommet 200.000 færre på offentlig forsørgelse i Sverige (selv når man medregner dem på sygedagpenge), og at fordelingen mellem grupperne har forskudt sig således, at modtagerne er tættere på arbejdsmarkedet.

Deloitte/Carma baserer deres tal på en oversigt over personer på overførselsindkomster i Sverige, der har væsentlige metodiske problemer, og som derfor ikke bør være udgangspunkt for en diskussion af de svenske erfaringer:

  • I en række tilfælde forveksles personer, der kun har været i berøring med systemet, med fuldtidspersoner.
  • Oversigten medtager under ”Ekonomisk bistand” forsørgelse af børn under 18 år. Det betyder, at gruppen bliver langt større end de officielle tal for personer i den erhvervsaktive alder.
  • Tallene fra Forsikringskassan (hvor data er hentet) viser, at den gennemsnitlige varighed er omkring et halvt år. Der er således tale om et betydeligt lavere antal fuldtidspersoner, som er den almindelige opgørelsesmetode.
  • Når man anvender flere statistiske kilder, som Deloitte/Carma gør, er der risiko for dobbelttælling, fordi personer kan indgå i forskellige ordninger på samme tid.

En vurdering af antallet på offentlig forsørgelse i Sverige må tage udgangspunkt i Sveriges officielle statistik (Statistiska centralbyrån). Her opgøres personer på offentlig forsørgelse i fuldtidspersoner (såkaldt helårsekvivalenter), jf. http://www.scb.se/sv_/Hitta-statistik/Statistik-efter-amne/Hushallens-ekonomi/Amnesovergripande-statistik/Hushallens-ekonomi-allman-statistik/250874/250883/Helarsekvivalenter/251101/ - ligesom hos Danmarks Statistik i øvrigt.

Af Sveriges officielle statistik kan man se, at andelen på offentlig forsørgelse er reduceret markant siden midten af 00’erne med ca. 200.000 helårspersoner.

Dette bekræftes også af OECDs tal, som viser, at Sverige – relativt set - har markant færre udgifter til offentlig forsørgelse af personer i den erhvervsaktive alder sammenlignet med Danmark, se figur nedenfor. Det skyldes både, at ydelserne er lavere, og at Sverige har færre på offentlig forsørgelse end Danmark.

Adm. dir. Jørn Neergaard Larsen:

”Bruttotallene både for det samlede antal modtagere på overførselsindkomst og for pengeforbruget er uomgængelige.

Samtidig med at Sverige har fået færre på overførselsindkomst, så er der sket en forskydning imellem grupperne af modtagere, så de er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Det er en overordentlig positiv udvikling.

Danmark er hårdt udfordret og står foran mange år med lavvækst og underskud på de offentlige finanser. At vi skal finde en vej igennem disse udfordringer er klart. Vi bør bruge kræfterne på at diskutere, hvilke reformer der er brug for, i stedet for at lede efter skyklapper, og bilde os selv ind, at det hele går nok”.

Arbejdsmarked
10. april 2015
KONTAKT
Cheføkonom
Karina Ransby
33 38 94 65
kar@da.dk