LO’s familieregnskab dokumenterer, at det dårligt kan betale sig at arbejde

LO har gennemført et familieregnskab, der viser, hvordan forskellige familietyper på overførselsindkomst vil blive berørt, hvis DA’s udspil om overførselsindkomster blev gennemført her og nu. DA har til LO’s familietype model tilføjet, hvilken økonomisk forskel det gør, om en af de voksne i familierne er i arbejde. Tabellen viser, at uden DA’s forslag har mange familietyper ingen eller ringe gevinst ved et job til mindstelønnen frem for overførselsindkomst.

LO har opstillet en såkaldt familietype-beregning på DA’s forslag om overførselsindkomster. DA har tilføjet til denne model, hvad der vil ske, hvis en person på overførselsindkomst får et arbejde.

Avisen.dk offentliggjorde søndag dele af LO’s beregninger. Da mediet kun offentliggør en del af tallene, så bringes herunder hele oversigten, der både viser de ændringer i disponibel indkomst, som forslaget vil medføre, og hvordan forslaget vil påvirke den økonomiske gevinst mellem arbejde og overførselsindkomst.

Tabel 1. Rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere

Enlig på kontanthjælp

Par på kontanthjælp

Med børn

Uden børn

Med børn

Uden børn

Før/efter DA forslag

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Kontanthjælp / starthjælp

171.912

161.100

129.108

107.412

343.824

235.704

258.216

193.128

Børnetilskud og normalbidrag

47.108

47.108

0

0

0

0

0

0

Børnefamilieydelse

31.848

31.848

0

0

31.848

31.848

0

0

Boligstøtte

28.428

21.804

5.040

5.040

14.544

34.008

7.740

7.740

Samlet indbetaling til ATP og arb.markedspension, netto

3.240

3.240

3.240

3.240

6.480

6.480

6.480

6.480

Indkomstskat

46.943

42.850

31.177

22.962

93.192

52.732

61.596

37.240

Boligudgift for lejere

52.328

52.328

33.640

33.640

73.726

73.726

51.608

51.608

Daginstitutionsbetaling

0

0

0

0

25.313

10.709

0

0

Disponibel indkomst efter bolig- og daginstitutionsudgift pr. år

180.024

166.682

69.332

55.850

197.985

164.392

152.751

112.020

Disponibel indkomst efter bolig- og daginstitutionsudgift pr. måned

15.002

13.890

5.778

4.654

16.499

13.699

12.729

9.335

Forskel

-1.112

-1.123

-2.799

-3.394

Gevinst ved job til mindstesatsen til en voksen

866

1.978

2.527

3.958

736

544

1.237

1.858

Tabel 2. Rådighedsbeløb for førtidspensionister

Enlig på førtidspension

Par på førtidspension

Med børn

Uden børn

Med børn

Uden børn

Før/efter DA forslag

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Før

Efter

Kontanthjælp / starthjælp

214.020

161.100

214.020

161.100

363.504

322.200

363.504

322.200

Børnetilskud og normalbidrag

47.108

47.108

0

0

0

0

0

0

Børnefamilieydelse

31.848

31.848

0

0

31.848

31.848

0

0

Boligstøtte

25.080

28.428

7.152

9.744

9.132

16.560

0

0

Samlet indbetaling til ATP og arb.markedspension, netto

3.240

3.240

3.240

3.240

6.480

6.480

6.480

6.480

Indkomstskat

62.887

42.850

63.327

43.290

100.557

85.100

100.997

85.540

Boligudgift for lejere

52.328

52.328

33.640

33.640

70.595

70.595

49.417

49.417

Daginstitutionsbetaling

0

0

0

0

27.747

22.392

0

0

Disponibel indkomst efter bolig- og daginstitutionsudgift pr. år

202.841

173.306

124.205

93.915

205.585

192.521

213.091

187.243

Disponibel indkomst efter bolig- og daginstitutionsudgift pr. mdr.

16.903

14.442

10.350

7.826

17.132

16.043

17.758

15.604

Forskel

-2.461

-2.524

-1.089

-2.154

Gevinst ved job til mindstesatsen til en voksen

-1.036

1.426

-1.738

786

-349

458

100

1.184

Rådighedsbeløbet er efter skat og udgifter til bolig og daginstitutionsbetaling m.v. For beskæftigede indgår transportudgifter på 500 kr. om måneden, og det er derudover lagt til grund, at den beskæftigede vil få udgifter til a-kasse og fagforening ved overgangen til beskæftigelse.

Underdirektør Erik Simonsen:

”Beregningerne viser et meget stort samspilsproblem. Summen af regler betyder, at der er alt for lille gevinst ved at arbejde.

Særligt når vi kigger fremad, er det vigtigt, at også førtidspensionister vil få en gevinst ved at arbejde til mindsteløn. Selv med DA’s forslag er denne gevinst, som det fremgår af beregningerne, meget beskeden.

Formålet med DA’s udspil er at skabe sammenhæng til den aftalte mindsteløn og dermed få flere i beskæftigelse.

Vi er ikke kommet med et forslag til, hvordan disse principper skal implementeres. Vi håber, politikerne vil lytte og lade sig inspirere, men lovgivningsprocessen er deres”.

Arbejdsmarked
27. april 2015
KONTAKT
Underdirektør
Erik E. Simonsen
33 38 94 13
ees@da.dk