Fanget i det danske sikkerhedsnet

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Vi skal ”indse, at de mennesker, der i øjeblikket er udenfor arbejdsmarkedet, er fanget af det danske sikkerhedsnet”. Sådan afslutter analysechef Frank Skov, CEVEA, sit debatindlæg i gårsdagens Børsen (23/4).

Og selvom analysechefens hensigt med kommentaren sikkert er en anden, er vi enige i analysen. Der findes mennesker fanget i det danske sikkerhedsnet.

Fra politisk hold har der længe manglet respekt for de overenskomstfastsatte lønninger, som lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne har aftalt. Som følge heraf er flere af de politisk fastsatte sociale ydelser højere end de overenskomstfastsatte mindstelønninger. Det betyder, at det i en række situationer ikke giver en økonomisk gevinst at arbejde.

Konsekvensen er, at der i Danmark er langt flere voksne på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder end i f.eks. Sverige. I Danmark er der 22 pct. uden for arbejdsmarkedet, mens det er 16 pct. i Sverige.

Det skal vi have gjort op med - af hensyn til både den enkelte og samfundet.

For mennesker, der kan arbejde, er det sundt at arbejde. Det giver et bedre liv at have noget at stå op til om morgenen. Og for Danmark er det helt centralt, at vi tackler de store udfordringer, vi står overfor.

For dansk økonomi er udfordret. Vi er spået til den 6. laveste vækst i OECD frem mod 2030 og fra midten af 2020’erne har vi udsigt til underskud på de offentlige finanser i mange årtier frem. Hvis vi ønsker at få flere danskere i arbejde i den private sektor, øge velstanden i Danmark og sikre, at vi også efter 2025 kan betale udgifterne til velfærdssamfundet, så skal vi gribe til handling nu.

Derfor har DA-fællesskabet fremlagt 28 forslag, der sigter på at få flere danskere i beskæftigelse og dermed få flere til at bidrage til fællesskabet. Og der er sund fornuft i DA-fællesskabets forslag.

Ét af DA-fællesskabets forslag er fx, at offentlige ydelser som hovedregel ikke må overstige mindstelønningerne. Det skal altid kunne betale sig at arbejde, så vil flere også ønske at tage et job.

Frank Skov indvender, at DA begår en ”teoretisk fejlslutning” ved at tro, at DA’s forslag vil ”få de svageste ledige ud på arbejdsmarkedet”. Ifølge CEVEA vil det blot bevirke, at ”de laveste lønninger falder”, hvilket vil ”øge udbuddet af lavtlønnet manuelt arbejde” og dermed de lediges konkurrence med østeuropæere.

Denne indvending må vi blankt afvise. DA vedstår fuldstændig de overenskomstfastsatte lønninger, som bliver aftalt mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne. Og hverken vi – eller fagbevægelsen – har intentioner om at reducere mindstelønningerne i Danmark. Østeuropæeres incitament til at arbejde i Danmark, vil derfor være upåvirket.

Derimod vil der være flere danskere, der vil søge de job, som østeuropæere i dag vælger.

Vi vil derfor fastholde vigtigheden i, at vi har et dueligt samspil mellem overenskomstsystemet og det politiske system, som sikrer, at de, der hver morgen står op og går på arbejde, oplever, at der er en klar gevinst herved. Samtidig skal vi naturligvis tage vare på de mennesker, der ikke kan arbejde. Det ligger også i DA’s forslag.

Bragt i Børsen den 24. april 2015