Vil vi velfærd, kræver det reformer

Af Jørn Neergaard Larsen, adm. direktør, Dansk Arbejdsgiverforening

Folketingskandidat for Enhedslisten Pelle Dragsted og formændene for regionale afdelinger af Dansk Metal Finn Andersen, Jan Gregersen, Lars Hansen og René Nielsen skrev i avisen 8/4 og 20/4, at DA’s udspil om ’Veje til flere i beskæftigelse i Danmark’ blot vil gøre ”ondt værre” for arbejdsløse og syge samt at udspillet udtrykker et ”ønske om at sænke lønningerne”.

Begge dele vil vi gerne afvise. Det er ikke hensigten at gøre ”ondt værre”. Naturligvis skal vi tage vare på de mennesker, der ikke kan arbejde. Men vi mener, at det er sundt at arbejde, hvis man kan. At det er godt at have noget at stå op til om morgenen. Og hensigten er heller ikke et ”ønske om at sænke lønningerne”. Vi har ingen intention om at reducere de aftalte mindstelønninger.

DA’s udspil skal ses i lyset af, at dansk økonomi efter 2025 vil stå med lav vækst og store underskud på de offentlige finanser. Det er ganske bekymrende. Skal vi føre en ansvarlig finanspolitik med råd til velfærd i fremtiden, så er der behov for reformer, der bringer flere mennesker i arbejde.

Heldigvis har mange politiske partier erkendt behovet for, at danskerne arbejder mere. Spørgsmålet, der står tilbage, er hvem, der skal arbejde mere og ikke mindst hvordan.

Skal alle på arbejdsmarkedet arbejde mere? Skal vi sløjfe den betalte frokostpause i det offentlige? Skal de ældre gå senere på pension? Skal vi være bedre til at få dem, der er gledet ud af arbejdsmarkedet, tilbage i job?

DA’s udspil sætter fokus på, hvordan vi får flere danskere på overførsler tilbage i arbejde.

Og her er vi enige med de politikere, der mener, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det indebærer, at man fra politisk hold har respekt for de overenskomstfastsatte lønninger som lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerne aftaler. Problemet er, at den respekt har politikerne på Christiansborg ikke altid.

I mange tilfælde er de politisk fastsatte sociale ydelser højere end de overenskomstfastsatte mindstelønninger. Realiteten er derfor, at det i en række situationer ikke kan betale sig at arbejde, og der er på den måde ikke respekt om den danske aftalemodel fra politisk hold.

Konsekvensen er, at der måned for måned kommer flere udlændinge til Danmark for at arbejde samtidig med, at der i Danmark er langt flere voksne på offentlig forsørgelse i den arbejdsdygtige alder end i f.eks. Sverige. I Danmark er der 22 pct. uden for arbejdsmarkedet, mens det kun er 16 pct. i Sverige.

Det vil gøre ondt værre at lade stå til. Derfor har DA fremlagt en række forslag, der har til hensigt at skabe en respekt for aftalesystemet, få flere danskere i arbejde i den private sektor, øge velstanden i Danmark og sikre, at vi også efter 2025 kan betale udgifterne til velfærdssamfundet.

Bragt i Politiken den 28.4.2015